Annonce:

Arkiv

Emner

Klima og ressourcer SKRIV UD

Hvordan skal bygninger bidrage til Danmarks klimamål om CO2-neutralitet i 2050?

af: Janne Roest-Madsen, 19-12-2022

Foto: Colourbox

Nye fremsynsnotater fra Concito - Danmarks grønne tænketank og Rådet for Grøn Omstilling peger på tendenser og krav, der forventes at få indflydelse på byggeriet i fremtiden. Læs om hovedpointerne fra de 13 områder i projektet Bygninger og Grøn Omstilling.

Læs alle fremsynsnotaterne i projektet Bygninger og Grøn Omstilling fra Concito og Rådet for Grøn Omstilling.

Herunder er hovedpointerne fra de 13 områder i projektet Bygninger og Grøn Omstilling oplistet:

Hovedpointer fra Cirkulær økonomi i byggeriet

Det forventes, at øgede klimakrav vil øge behovet for at renovere bygninger og for at nedtage udtjente bygningers materialer nænsomt, så de er egnet til indbygning i nye bygninger
Denne udvikling vil blive styrket af det stadigt skrappere klimakrav til nybyggerier og på sigt også til renoveringer, hvor klimapåvirkningen fra byggematerialer medtages
Der forventes et stigende professionaliseret marked med genbrugelige og genanvendelige byggematerialer til brug i nybyggerier
Der forventes at ske et skift i anvendelsen af udbudsformer, så genbrugelige byggematerialer i højere grad vil blive efterspurgt til nybyggerier eller renoveringer
Der vil komme øget fokus på byggematerialernes indhold af uønskede stoffer, så der kan sikres mere genbrug og genanvendelse af materialerne

Hovedpointer fra Anvendelse af beton i byggeriet

Anvendelse af nye cementtyper med reduceret CO2-aftryk
Optimering af cementindholdet i betonproduktionen
Optimering af materialeforbruget via nye designformer, samarbejde mv.
Udvikling af produktspecifikke miljøvaredeklarationer
Muligheder for substitution af beton
Livscyklusvurderinger og konsekvenser ved øget brug af beton
CO2-optag i beton
Potentialer for byggeri af beton som varmelager
Øget genbrug og genanvendelse

Hovedpointer fra Varmeforsyning nye boliger

Det forventes, at de såkaldte primærenergifaktorer ændres til vægtningsfaktorer og fastsættes, så fjernvarme og varmepumper med effektivitet på 3,0 igen ligestilles.
Det forventes, at vedvarende energi produceret på bygningen eller matriklen ligestilles med vedvarende energi produceret uden for matriklen og tilført bygningen gennem el- eller fjernvarmenettet

Hovedpointer fra Bæredygtige installationer

Udviklingen af nye samlede installationskoncepter og tilhørende teknologier og komponenter, hvor LCA og LCC indgår som værktøjer, forventes at blive centrale.
Den frivillige bæredygtighedsklasse med tilhørende værktøjer som LCA-byg og især den frivillige CO2-klasse, vil skabe pres for reduktion af klimapåvirkning fra installationer.
Indfasningen af CO2 krav i bygningsreglementet, efterhånden vil, som kravene skærpes, også begynde at påvirke installationerne.
Større fokus på reduceret ressourceforbrug og cirkulær ressourcetankegang i produktion og anvendelse af bæredygtige. installationer vil blive drevet af både EU’s Ecodesign- og ressourcekrav og af de danske CO2-krav i bygningsreglementet.
Produkternes bæredygtighed skal dokumenteres via let tilgængelige LCA'er eller EPD’er.

Hovedpointer fra Kemikalier i byggematerialer og materialepas

Der vil komme større fokus på reduktion af uønskede kemikalier i byggematerialer – både nye, genbrugte og genanvendte.
Der vil komme øgede krav om at dokumentere kemikalieindholdet i byggematerialer i forbindelse med større udbud og certificeringer.
Et kommende materialepas vil skabe værdi for alle aktører i byggeriets værdikæde, blandt andet ved at sikre datatilgængelighed for alle.
Materialepasset vil muliggøre, at de bedste produkter kan vælges, herunder i forhold til at undgå uønskede kemiske stoffer.
Materialepasset vil støtte op om en sund og sikker cirkulær anvendelse af byggematerialer.

Hovedpointer fra Værdien af et godt indeklima

Et rigtig godt indeklima vil komme endnu mere i fokus både i reguleringen via bygningsreglementet og i de vigtigste certificeringsordninger i Danmark.
Der vil komme øget viden om værdien af de mange fordele ved et godt indeklima i form af øget produktivitet, øget komfort, øget indlæringsevne, forbedret søvn mv.
Øget viden om værdien af at forbedre indeklimaets tilstand i vores skoler og daginstitutioner vil medvirke til en indsats for markante forbedringer.
Et godt indeklima vil i endnu højere grad end i dag få betydning for værdisætningen af en bygning.
Erhvervsvirksomheder vil få større fokus på, hvordan en forbedring af indeklimaet kan være med til at skabe værdi med en øget produktivitet.

Hovedpointer af Anvendelse af træ i byggeriet

De direkte og indirekte konsekvenser ved et øget forbrug af træ til byggeriet for biodiversiteten og skovenes kulstofslager
Bæredygtigheden i det træ, som anvendes
Undgåelse af omdannelse af urørt skov til dyrket skov
Skovrejsning på arealer uden høj værdi for biodiversitet og fødevareforsyning
Udnyttelse af biomasse højere oppe i produkthierarkiet – dvs. væk fra afbrænding i energiproduktionen over til udnyttelse i byggeriet
Øget genbrug og genanvendelse af træprodukter i byggeriet

Hovedpointer fra Byggepladsens klimapåvirkning

Byggepladsen i forbindelse med byggeri vil på sigt blive omfattet af CO2 krav – efter al sandsynlighed som en samlet regulering af både byggeri og byggeplads.
Byggepladsens forbrug af energi til lys, varme, udtørring, maskiner på byggepladsen og transporten af byggematerialer til byggepladsen vil fremadrettet skulle indrapporteres.
Bygherrer og entreprenører vil skulle registrere forbrug og spild, så det direkte kan indrapporteres i en forenklet LCA-Byg.
Valg af byggemetoder og materialer under hensyn til kommende CO2-krav for selve bygningen vil have en påvirkning på byggepladsens forbrug, da dette kan medføre en øget brug af præfabrikation og et mindsket behov for udtørring af konstruktioner.
Byggepladsens maskiner vil blive elektriske - både de store og de små - når disse er tilgængelige teknisk og prismæssigt.
Udskiftning af diesel med biodiesel risikerer betydelig kritik, da effekten for det globale klima blot vil være, at forøget efterspørgsel efter den lille bæredygtige del af biodieselen vil skubbe andre forbrugere ud i den ikke-bæredygtige førstegenerations biodiesel, som er værre end fortsat brug af fossil diesel.
Byggepladsens forbrug forventes ikke fuldt inddraget i en CO2-regulering af byggeriet straks efter udløbet af testperioden for den frivillige bæredygtighedsklasse. Men dele af byggepladsens forbrug kan godt blive omfattet.
Udefrakommende faktorer såsom byggepladsens geografiske placering, areal til rådighed til byggeplads, vinter- eller sommerbyggeri, fordelingen mellem in-situ og præfab osv. vil have stor betydning for byggepladsens forbrug og spild. Dette vil få betydning for reguleringsmåden.
Tilslutning til el- og eventuelt fjervarme vil mest hensigtsmæssigt ske ved byggemodningen, således, at disse i tilstrækkeligt omfang er til rådighed for brug på byggepladsen fra start.

Hovedpointer fra Den frivillige bæredygtighedsklasse

Den nye vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse kan blive den trædesten, som fører til fremadrettet regulering af byggeriet.
Indsamlingen af data fra mindst 31 byggerier vil indgå i en casebank, støttet af Realdania. Casebanken er afgørende for at sikre den rette regulering med CO₂ krav til byggeri inkl. byggeplads.
Aktørerne skal have fokus på, at der sammen med de nye obligatoriske krav i bygningsreglementet (inkl. CO₂) fortsat skal fokuseres på bygningens samlede bæredygtige kvalitet som robusthed, levetid af materialer, indeklima og dagslys, de sociale kvaliteter, samspil med energisystemet, de tekniske systemer, genanvendeligheden af bygningen og dens materialer mv.
I forhold til den udbredte anvendelse der ønskes af klassen, kan det forventes, at dokumentationskravene og dermed omkostningerne til den frivillige bæredygtighedsklasse, afstemmes i forhold til de opnåede fordele ved at bygge i henhold til klassen.
Det kan forventes, at der skal foretages justeringer i LCAbyg, så den ikke er for tidskrævende og tung til faktisk at blive anvendt tidligt og løbende som hjælpemiddel i projekteringsfasen.

Hovedpointer fra Social bæredygtighed som element i den grønne omstilling af byggeriet

Ved inddragelse af det sociale aspekt i regeringens kommende strategi for bæredygtigt byggeri
Som uddybet element i vejledningen for den frivillige bæredygtighedsklasse
Via prioritering af certificeret offentligt og alment byggeri, fx DGNB
Udarbejdelse af kommunale strategier for bæredygtigt byggeri
Fortsat fokus fra den almene sektor som led i udmøntningen af den nye Boligaftale
Højere prioritering fra det private ejendomsmarked
Uddybning af det sociale aspekt i certificeringsordninger
Ved at rådgivere, arkitekter mv. skabe opmærksomhed om fordelene

Hovedpointer fra Mærkning af bygninger SRI

Indførelse af en SRI-ordning i Danmark kan betyde øget fokus på de områder, som SRI måler på, herunder det samlede energiforbrug, indeklimaet i bygningerne og samspillet med brugerne og energisystemerne mv.
Det vil være oplagt for danske virksomheder at gå ind i dette forventeligt stærkt voksende marked, hvilke kan bidrage til, at Danmark er i front med den grønne omstilling.
Potentialet for at udbyde SRI-metoden kommercielt som en mærkningsordning (som energimærkning) er usikkert, så længe der ikke er krav fra myndighederne om det.
Der vil givetvis være en kommerciel interesse fra branchen i at være med til at udbrede ordningen.
Der skal ske en opkvalificering og eventuel godkendelse af de konsulenter, der skal indgå i ordningen.

Hovedpointer fra Udfasning af naturgasfyr

Krav om løbende skrotning af ældre naturgasfyr frem mod 2030
Målretning af tilskudsordninger så de understøtter et forbud mod naturgasfyr
Krav om, at nye opvarmningsformer skal have en energieffektivitet på langt over 100 %
Gennemførelse af yderligere CO2 afgift for anvendelse af naturgasfyr i husholdninger
Mulighed for midlertidig tilslutningspligt til fjernvarmen i kommunerne
Program med ”nudging” om fordele ved udskiftning målrettet ejere af naturgasfyr
Iblandingskrav af grønne gasser for løbende at få skiftet gasfyrene ud
Forbud mod skift til biomassebaseret opvarmning eller direkte el-opvarmning

Hovedpointer fra Energifællesskaber i Danmark

De aktive forbrugere og energifællesskaberne kan spille en rolle i at yde fleksibilitet til energisystemet
Salg af fleksibilitetsydelser er betinget af, at der er en efterspørgsel efter ydelsen
Egenproduktion af elektricitet vil fortsat kunne opnå fritagelse for betaling af afgift til staten for den del af el-produktionen, som forbruges samtidigt bag måleren
Anvendelse af egen lagring / egne batterier ”bag måleren” vil fortsat være muligt for at øge ”samtidigheden” af eget forbrug og egenproduktion uden import af el fra el-nettet.

Læs alle fremsynsnotaterne i projektet Bygninger og Grøn Omstilling fra Concito og Rådet for Grøn Omstilling.

Del:

Tilbage til liste