Politik og regler SKRIV UD

I HØRING: Ændring af lov om elforsyning

af: Dorte Nørregaard Larsen, 30-05-2022
Foto: Colourbox

Elforsyningsloven skal ændres, så det bliver nemmere at indpasse vedvarende energi i forsyningsnettet. Derfor foreslås det at: 

  • det bliver muligt at etablere kommercielt ejede direkte linjer for elkunder og -producenter tilsluttet elnettet på 10 kV spændingsniveau og opefter. Direkte linjer gør det muligt at koble elproduktion og elforbrug direkte, uden at elektriciteten transporteres gennem det kollektive elnet.
  • forbuddet mod geografisk differentierede forbrugstariffer tilpasses, således at det bliver muligt for de kollektive elforsyningsvirksomheder, Energinet og netvirksomhederne, at differentiere forbrugstariffer geografisk for elforbrugere tilsluttet elnettet på 10 kV spændingsniveau og opefter.
  • sikring af kulafvikling på kraftvarme og elproduktionsanlæg. Danmark og 44 andre lande har i forbindelse med COP26 tiltrådt ”No new Coal” compact, om ikke at godkende nye anlæg med nyt forbrug af kul.
  • der indsættes en bemyndigelse i elforsyningsloven, hvorefter klima-, energi-, og forsyningsministeren for kommende, nye statslige solcelleanlæg kan fastsættes regler om udligning af den besparelse, som statslige organer har i forhold til elafgift ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæggene. Hensigten er, at staten skal ligestilles med kommuner og regioner i forhold til besparelse af elafgift ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg.
  • der etableres en ny bemyndigelse til at fastsætte regler om registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg i Stamdataregistret. Hensigten er  at sikre fortsat registrering af bl.a. elpatroner og kollektive varmepumper. 


Der er høringsfrist 28. juni og reglerne forventes at træde i kraft 1. januar 2023.

Du kan finde høringsmaterialet her.

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.