Vladimir Putins invasion og krig i Rusland har gjort klimapolitik til sikkerhedspolitik i Danmark. Det står helt tydeligt, efter at statsminister Mette Frederiksen i sidste uge præsenterede regeringens nye reformudspil, der skal gøre Danmark uafhængig af russisk gas – og sætte skub i den grønne omstilling.
En udfasning af naturgas i Danmark, en firedobling af produktionen af grøn strøm fra solceller og vindmøller frem mod 2030 og øget produktion af biogas – det er fundamentet i udspillet ”Danmark kan mere II.”
Redaktionen giver herunder et overblik over de centrale aktørers holdninger til udspillet. Green Power Denmark vi have en ny samfundskontrakt.
DI er positiv over for regeringens udspil:
Ifølge organisationen har regeringen præsenteret en af de mest ambitiøse energipolitiske visioner nogensinde. Når visionen bliver til virkelighed, kommer Danmark til at lægge fjernvarmerør og opføre vindmøller og solceller i et hidtil uset tempo. Det vil inden for få år gøre os 100 procent selvforsynende med energi. Og det er helt nødvendigt, mener DI.
DI opfordrer regeringen til at indgå en grøn samfundskontrakt med et bredt flertal i Folketinget, virksomhederne og civilsamfundet. Der er brug for alle kræfter, hvis landet skal nå målet om at frigøre os fra russisk gas.
- Vi får brug for ny teknologi, nye måder af samarbejde på og nye former for udbud. Regeringens vision er så ambitiøs, at normale politiske automatreaktioner må falde bort, og alle må tænke nyt. Bare at skaffe kvalificeret arbejdskraft til så stor en øvelse kræver, at alle i Europa og i verden, der kan og vil bidrage, skal bydes velkommen. I Danmark har vi før vist, at vi kan nå langt, når vi står sammen. Det kan og skal vi gøre igen, siger Lars Sandahl Sørensen.
En stor del af arbejdskraften til omstillingen vil komme fra TEKNIQ Arbejdsgivernes mere end 4.000 virksomheder. Organisationen bakker op om, at regeringen vil sætte en deadline for brugen af naturgas i Danmark i 2028. Der er brug for at sætte yderligere fart på den grønne omstilling og udfasningen af naturgas, men detaljerne udestår, hvis det skal lykkes at nå i mål.
I 2028 skal langt de fleste af de 400.000 husstande med naturgas som opvarmningskilde være konverteret til fjernvarme eller andre grønne alternativer.
- Det er dejligt at se, at Regeringen endelig kommer med et konkret udspil for udfasningen af naturgassen i Danmark. De seneste måneder har fjernvarmeselskaber i hele Danmark oplevet en kæmpe interesse fra naturgaskunder, der gerne vil over på fjernvarme, men hvor tidshorisonten og muligheden for fjernvarme er usikker. Nu er ambitionen at alle, der har mulighed for at få fjernvarme, skal være tilsluttet inden udgangen af 2028, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme og fortsætter:
- Med den ambition skal der også høre en række virkemidler med, så fjernvarmeselskaber og kommuner konkret kan opfylde Regeringens ambitiøse mål. Man skal tænke på, at udbredelsen af naturgas og kollektivt forsynede naturgasområder i Danmark er sket efter massivt pres fra staten og datidens politikere. Netop derfor er det vigtigt, at også staten nu påtager sig et ansvar for, med planlægning, at hjælpe disse naturgaskunder væk fra gassen og over på en anden kollektiv opvarmningsform, der hvor det kan lade sig gøre.
Energi-øer på land er ifølge Kl midlet, når landet skal firedoble energiproduktionen på landjorden.
Det skriver Birgit S. Hansen, Frank Schmidt-Hansen og Kent Damsgaard i et debatindlæg. De er henholdsvis formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, formand for KL's Adhoc-udvalg for klimasamarbejde og adm. direktør i Forsikring & Pension.
Ifølge debtaindlægget kan det ske ved, at kommunale arealudviklingsselskaber udbyder en byggemodnet ret til at etablere solceller, biogasanlæg, PtX-anlæg og vindmøller – og samtidig igangsætter initiativer, der skal være med til at udvikle lokalområdet og gøre det mere attraktivt til gavn for de borgere, der bor der. Konstruktionen kendes og bruges allerede i flere kommuner i forhold til byudvikling.
På den måde vil vi dels kunne sikre mere opbakning fra de lokale borgere, dels sikre at vi bruger den sparsomme fysiske plads og den eksisterende infrastruktur mest fornuftigt.
Samtidig kan det være medvirkende til, at de danske energiprojekter får en størrelse, der gør dem attraktive at investere i for blandt andet de danske pensionsselskaber, lyder det i debatindlægget.