Arkiv
Emner
SKRIV UD
Mangler regeringen 3 mio. ton CO2?
Vismændenes grønne regnemaskiner giver et helt andet resultat end regeringens gjorde i sommer, da den store grønne skatteaftale blev indgået. Nu foreslår vismændene en ens CO2-afgift på 1.100 kr/ton for samtlige virksomheder for at nå målet. Regeringens ligger på 750 kr. med rabataftaler.
Sommerens aftale om Grøn skattereform for industri mv. reducerer udledningerne med 4,3 mio. ton CO2e i 2030 ifølge regeringen.
Men en beregning på formandskabets modelsystem til rapporten Økonomi og Miljø 2022 indikerer, at aftalen muligvis kun reducerer udledningerne med ca. 2 mio. ton CO2 i 2030. Mindre reduktioner fra denne eller andre allerede indgåede aftaler vil betyde, at det forventede reduktionsbehov for at nå 70 pct.-målsætningen er større end vurderet af regeringen, slår vismændene fast. Andre forhold, som ikke er belyst i afsnittet, kan dog trække i modsat retning.
"Vi står tilsyneladende med en voldsom CO-manko, som reelt vil forlænge afstanden til målet om en 70 procents reduktion af CO2-udledningen. Det er en udfordring, der betyder at politikerne må i gang med nye indsatser for at nå et af de delmål vi troede vi havde løst", siger underdirektør Simon O. Rasmussen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
De Økonomiske Råd vurderer, at forskellen imellem regeringens skøn og formandsskabets beregninger primært skyldes forskellige antagelser om priser og potentiale for CO2-fangst og lagring – også kaldet CCS – samt forskellige vurderinger af effekten på produktionen i cementindustrien.
Dagbladets Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff er heller ikke imponeret efter at have læst rapporten.
"Det står i paragraf 1 i klimaloven: Danmark skal være et foregangsland. Og det har vi måske også været, men det er ifølge Klimarådet slut. Forestillingen om, at Danmark er langt foran, holder ikke længere", lyder konklusion fra redaktøren i en nyhedsanalyse:
De øvrige lande i EU har hævet deres ambitioner så meget, at de har indhentet Danmark og leverer et lige så stort bidrag til at spare atmosfæren for opvarmende gasser. Derfor er Danmark nu højst med i den gruppe af lande, der går forrest.
Beregninger fra vismændene viser også, at den indgåede Aftale om Grøn skattereform for industri mv. indebærer samfundsøkonomiske meromkostninger i 2030 på ca. 1,7 mia. kr. årligt i forhold til en ensartet CO2- beskatning, der opnår samme reduktioner.
Meromkostningerne skyldes blandt andet, at afgiftssatsen for cementindustri er reduceret, og at tilskud til CCS og negative udledninger er højere end ved en ensartet beskatning. Med de forudsætninger viser beregningerne, at en ensartet drivhusgasbeskatning på ca. 1.100 kr. (2022-priser) pr. ton CO2e er tilstrækkelig til at nå 70 pct.-målsætningen. Den nødvendige afgift, der også dækker landbruget, vurderes således at være højere end de 750 kr. for ikke-kvotesektoren, der følger af Aftale om Grøn skattereform for industri mv.
Alene Aalborg Portland og andre cementvirksomheder får en rabat på 1,7 mia. kr med de nuværende aftaler med forskellige beskatninger, vurderer rapporten.
"Hvis DØR's beregninger holder, så mangler halvdelen af det CO2 bidrag regeringen forudsatte ved aftalens indgåelse i sommer. Når det gab skal lukkes, kan man genbesøge aftalen eller gå endnu hårdere til værks i de kommende klimaaftaler, men 2,3 mio. CO2 kræver i alle tilfælde betydelige indsatser", siger Simon O. Rasmussen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Opstilling af et simpelt såvel som detaljeret klimaregnskab kræver et grundigt forarbejde, som det er vigtigt at igangsætte snarest. De Økonomiske Råds formandskab anbefaler, at en beskatning baseret på et simpelt klimaregnskab træder i kraft hurtigt med en lav afgiftssats til at starte med. Samtidig bør der annonceres en stigning i afgiftssatsen frem mod 2030. Detaljerne i opgørelsen af udledningerne kan udarbejdes efterfølgende og bør løbende genovervejes, sådan at klimaregnskabet på et hvert tidspunkt afspejler den mest opdaterede viden, mener vismændene.
Den samme tilgang har rapporten til dansk landbrug og en CO2 afgift. De Økonomiske Råds formandskab anbefaler, at en beskatning baseret på et simpelt klimaregnskab træder i kraft hurtigt med en lav afgiftssats til at starte med. Samtidig bør der annonceres en stigning i afgiftssatsen frem mod 2030.
Målet er at indføre afgiften på baggrund af et bedriftsbaseret klimaregnskab med to typer af opgørelser af de samlede udledninger på bedriften: Et simpel og et detaljeret klimaregnskab. Denne todeling er inspireret af et forslag fra New Zealand.
For landbruget svarer det foreslåede niveau til 18,7 mia. kr. årligt fra 2030, hvis sektorens belastning ikke er reduceret inden da. Men det bliver fatalt for fødevaresektoren, mener formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, der ligesom flere aktører i landbruget kategorisk har talt imod en høj klimabeskatning.
"En afgift på 1100 kroner pr. ton CO2 vil være dødsstødet for store dele af den danske fødevareproduktion. Så simpelt kan det siges. Vores konkurrenceevne svækkes, der vil ikke være penge til nye investeringer og fødevarer bliver noget, vi skal importere fra udlandet", siger Søren Søndergaard til dagbladet Børsen.
Landmanden skal i vismændenes forslag selv kunne vælge, om han vælger den simple eller detaljerede opgørelse, hvilket sikrer en afvejning mellem de administrative omkostninger og præcise opgørelser. Den simple model kan baseres på nationale emissionsfaktorer opdelt på antal dyr af forskellig type og race samt landbrugsareal fordelt på afgrødetyper.
Den detaljerede model bør opgøre udledningerne så præcist som muligt på baggrund af bedriftsspecifikke forhold og den eksisterende viden om emissionsfaktorer mv. Den klimaeffektive bedrift bør have en tilskyndelse til at vælge det detaljerede klimaregnskab fremfor det simple, understreger vismændene.
Følg Energiforum Danmark på de sociale medier
Se komplet oversigt over kurser og uddannelser
