Forsyning og VE SKRIV UD

Staten sparer penge på de høje elpriser

af: Dorte Nørregaard Larsen, 26-10-2022
Foto: Colourbox

I følge beregninger fra Green Power Denmark, betyder de høje elprisen, at staten sparer mindst 3,5 milliarder kroner i støtte til vindmølleparker. De penge bør bruges til den grønne omstilling i forsyningssektoren foreslår Green Power Denmark.

I et metodenotat om støtte til havvindmøller, har Green Power Denmark beregnet, at staten sparer mindst 3,5 milliarder kroner i støtte til de tre store vindmølleparker, Anholt, Horns Rev 3 og Kriegers Flak.

De tre vindmølleparker har aftaler med staten, der garanteret dem en bestemt pris pr. kWh. Når elprisen er under den garanterede pris, udbetaler staten differencen som støtte. Hvis elprisen er over den garanterede pris, sker der en opsparing, som skal betales af, inden parken igen kan få støtte. Opsparingen er nu, i følge Green Power Denmark, så stor, at parkerne ikke vil få støtte mange år ud i fremtiden.

Det betyder at de 2 mia. kr., der er er står på finansloven 2022-2023 til vindmølle-støtte ikke bliver brugt.

Green Power Denmark foreslår på deres hjemmeside at:

"at de 1,5 milliarder kroner indgår i den kommende tilskudspulje til varmepumper, som ventes at erstatte den nuværende bygningspulje, hvor der indtil videre har været for få midler afsat til at dække behovet.

Den sidste halve milliard foreslår Green Power Denmark brugt på at forcere udfasningen af naturgas i fjernvarmen til fordel for eldrevne varmepumper og elkedler. Det vil reducere fjernvarmens samlede gasforbrug og give kunderne en lavere varmeregning.

Fra 2024 til 2027 vil der være yderligere 1,5 milliarder kroner, som ikke skal bruges til at støtte havvindmølleparkerne. De penge vil Green Power Denmark bruge til at skubbe til udviklingen af grønne brændstoffer gennem Power-to-X. Det skal ske ved at mere end fordoble det beløb, som er sat af til støtte i det kommende PtX-udbud."

Læs evt mere her

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.