Inspiration SKRIV UD

Tøver du med at hænge lyskæden op i år?

af: Janne Roest-Madsen, 24-11-2022
Foto: Colourbox

Ikke mindre end 4,2 millioner lyskæder findes der i de danske hjem, ifølge Energistyrelsen. Men er det nu en god idé at sætte strøm til kæderne i år, hvor energikrisen kradser? Energistyrelsen giver gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du ikke kan undvære den hyggelige julebelysning i den mørke tid.

Har du fundet lyskæderne frem fra loftet eller kælderen, kan det være en god idé at undersøge, hvor mange år på bagen de har. Der kan nemlig være stor forskel på elforbruget, alt efter om dine lyskæder er af nyere dato og typisk udstyret med LED-lys, eller om dine lyskæder er med glødepærer eller halogener.

 

Hvor meget kan du spare med LED-pærer?

Eksempel: Har du din lyskæde med gløde- eller halogenpærer (80 watt) tændt døgnet rundt i tre måneder, koster det dig 960 kroner. Hvis dine gløde- eller halogenpærer har en effekt på 35 watt, koster det 420 kroner. Er din lyskæde derimod udstyret med LED-pærer (5 watt) koster det 60 kroner.

I eksemplerne er elprisen 5,5 kr./kWh.

Der er derfor store besparelser at hente til gavn for pengepung og klima, hvis du følger Energistyrelsens råd. Først og fremmest: Send dine gamle lyskæder på pension, og aflever dem til genbrug, så elektronikken kan genbruges. Når du skal købe nye, er det en gode idé at følge Energistyrelsens råd.

 

Energistyrelsens gode råd til køb og brug af lyskæder:

  • Vælg lyskæder med lavt elforbrugDer findes mange slags LED-lyskæder, og effekten varierer fra under 1 watt (W) til over 30 watt. Jo højere effekt, jo højere elforbrug. Se effekten for din lyskæde på pakken og spørg forhandleren, hvis er i tvivl.
  • Sæt udelyset til at slukke automatiskMed en timer eller et tænd-sluk-ur kan du indstille dine lyskæder til kun at være tændt i de timer, du har glæde af dem, f.eks. fra 16-23.
  • Sluk på dyre dage. Du kan også holde øje med elprisen og slukke for lyskæderne, hvis prisen er meget høj enkelte dage.
  • Gør det nemt at slukke indendørs. De fleste lyskæder har ikke nogen kontakt og skal derfor slukkes på stikkontakten. Du kan gøre det nemmere at slukke lyskæden ved at sætte en timer på eller selv sætte en kontakt på ledningen til din lyskæde.
  • Skift til LED. Har du gamle lyskæder med glødepærer eller halogener, så skift dem ud med LED-lyskæder - de bruger ca. 80 % mindre strøm og holder 25 gange længere end glødepærer.
  • Vælg den rigtige farve. Gå efter en farvetemperatur på 2.700-3.000 kelvin, hvis du ønsker et varmt lys, og 3.500-4.000 kelvin, hvis du vil have et hvidere lys, der minder om dagslys.

 

Kilde: Energistyrelsen

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.