Siemens Gamesas testmølle af typen SG 14-222 DD, der er installeret i testcentret i Østerild, har sat ny verdensrekord for produceret strøm. Det skriver Siemens Gamesa på LinkedIn.
På ét døgn har møllen produceret 359 magawatt-timer strøm. Det er nok strøm til at køre 1,8 millioner kilometer i en mellemstor elbil.
Ifølge Energi Supply lancerede Siemens Gamesa møllen i foråret 2020, og den første prototype blev installeret i Østerild i december samme år.
Møllen har en effekt på 14 MW og er udstyret med 108 meter lange vinger og har dermed et vingefang på 222 meter.
Energy Supply oplyser også, at møllen er klar til kommercielt salg i 2024, og at Siemens Gamesa fik den første faste ordre på møllen i foråret 2021, hvor man landede en ordre på 100 møller til den britiske Sofia-havmøllepark. Møllerne skal efter planen installeres i 2025.
Læs mere om Siemens Gamesa SG 14-222.