Forsyning og VE SKRIV UD

1000 nye ladepladser på vej i København

af: Pressemeddelelse fra Københavns Kommune, 22-03-2023

Københavns Kommune har med succes gennemført sit første udbud af ladestandere til elbiler og har nu indgået kontrakt med tre operatører, som skal løse behovet for flere ladepunkter mange steder i hovedstaden.

Antallet af elbiler i hovedstadsområdet stiger, og dermed stiger behovet for ladeløsninger til både pendlere og københavnske elbilister også. På den baggrund har Københavns Kommune netop gennemført sit første udbud af normalladere til omkring 1000 elkøretøjspladser, som nu er afgjort.

Interesserede operatører har kunnet afgive tilbud på at opstille ladestandere i København, hvor forvaltningen haft fokus på opladningspris for brugerne, etableringstid, bæredygtighed og miljø samt det beløb, man er villig til at betale for at leje det pågældende areal ved tildeling af kontrakter med opstilling af ladestandere.

Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget tilbud fra syv tilbudsgivere, som alle har opfyldt betingelserne i udbudsmaterialet. De tre vindende operatører er Clever A/S, OK A.m.b.A og E.ON Drive Infrastructure, som i nævnte rækkefølge opnåede flest point på baggrund af kriterierne.  

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod er glad for den succesfulde proces:

- I København er vi politisk enige om, at bæredygtighed og miljø skal veje tungt, når denne type opgave bliver udbudt, og ligeledes har vi vægtet prisen for borgerne højt, så vi gør det attraktivt at blive en del af den grønne omstilling af bilparken. Jeg er glad for, at vi nu kan se frem til bedre lademuligheder i Københavns Kommune, så det bliver lettere at køre grønt, hvis man har behov for en bil, siger Line Barfod.

Forvaltningen vil i den kommende tid indgå i dialog med de vindende operatører omkring placering af de nye ladestandere. Forvaltningen vil løbende opdatere kommunens hjemmeside med placering af nye ladestandere (www.kk.dk/ladestandere)


Fakta

AFI-loven har til hensigt at fastsætte krav til etablering og drift af ladestandere til elektriske køretøjer på offentlige arealer. Det fremgår af AFI-loven, at offentligt tilgængelige ladestandere på offentlige arealer fremover skal etableres efter reglerne i udbudsloven.

Det første udbud omfattede normalladere til 1.000 elkøretøjspladser. Ladestanderne er opdelt i 12 delkontrakter. CLEVER har vundet 4 delkontrakter som omhandler 162 ladestandere. OK A.m.b.A har vundet 4 delkontrakter som omhandler 170 ladestandere. E.ON Drive Infrastructure har vundet 4 delkontrakt som omhandler 165 ladestandere.

 

Kriterier for tildeling af kontrakter:

 

Læs mere om de enkelte kriterier her.

 

Ladestandere pr. bydel

 

Bydel

CLEVER

(ladestandere)

OK

(Ladestandere)

E.ON Drive

(Ladestandere)

Amager øst

25

15

10

Amager Vest

11

20

5

Bispebjerg

15

15

10

Brønshøj-Husum

5

0

20

Indre By

25

10

15

Nørrebro

40

15

20

Valby

15

15

10

Vanløse

5

10

15

Vesterbro-Kongens Enghave

10

25

30

Østerbro

11

45

30

Samlet set

162

170

165

 

Borgerrepræsentationen har medio 2022 besluttet at etablere 4.100 nye elbilspladser med tilhørende ladestandere i ”Handlingsplan for ladeinfrastruktur 2022-2025”.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.