Torsdag d. 16. november lancerede regeringen sin digitaliseringsstrategi , der sætter retning for den digitale udvikling af Danmark. Og som blandt andet Energiforum Danmark og parterne omkring vores anbefalingsnotat håbede, er et forsyningsdigitaliseringsprogram en del af strategien.
I strategien står der:
Etablering og drift af et Forsyningsdigitaliseringsprogram
Forsyningsdigitaliseringsprogrammet skal sikre en sammenhængende og digital forsyningssektor. Det skal blandt andet ske ved, at der skabes rammer og regulering for, hvordan data i indledningsvist el- og fjernvarmeselskaber og på tværs af forsyningssektoren indsamles, struktureres og gøres tilgængelige. Derfor etableres et offentligt-privat partnerskab med forsyningssektoren og anvendere af data. Partnerskabet skal bidrage til udviklingen af fælles standarder og regler for forsyningsdata, understøtte frisættelse og identificere nye datamuligheder.
I Energiforum Danmark hilser vi initiativet et STORT VELKOMMEN.