Inspiration SKRIV UD

Energistyrelsen inviterer: Netværksdag for kommunerne 16. maj i Middelfart

af: Dorte Nørregaard Larsen, 11-04-2023

Det sidste år har der været ekstra meget fokus på energieffektiviseringer og en sikker forsyning, hvorfor emnet er vigtigere nu end det har været længe. I Energistyrelsen har vi stort fokus på, hvordan vi får danskerne til at reducere energiforbruget og konvertere væk fra fossildrevne opvarmningsformer. Det er der heldigvis også rigtig mange kommuner som har. Derfor vil vi gerne mødes og udveksle erfaringer og viden, så vi kan blive klogere på hinandens indsatser.

På dette års netværksdag vil vi fokusere på energikrisen og hvordan vi forbereder især borgerne på vinteren 23/24. Netværksdagen vil bestå af en række faglige oplæg, netværksmuligheder og uformelle snakke. Vi vil bl.a. præsentere Energistyrelsens fremadrettede arbejde i 2023, debattere den øgede bevidsthed om folks energiforbrug og drøfte konverteringens rolle for borgerne og kommunerne.

Hvis du i det daglige f.eks. arbejder med kommunens klimamål, er involveret i varmeplanlægningen, laver klimaplaner eller planlægger borgerrettede aktiviteter og informationsindsatser, så håber vi, du har lyst for at være med og bidrage med gode ideer til, hvordan vi kan lære af hinanden og i fællesskab skærpe vores kampagner og indsatser over for borgerne.

Praktiske oplysninger:
Tidspunkt: Tirsdag den 16. maj kl. 09:30 til ca. 15:00.
Sted: Arrangementet afholdes på Kulturøen i Middelfartsalen. Havnegade 6, 5500 Middelfart.
Tilmelding: Tilmelding foregår via følgende link.
Pris: Det er gratis at deltage.
Forplejning: Sandwiches til frokost og lidt godt til eftermiddagskaffen. Kaffe, te og vand er tilgængeligt hele dagen.

Ultimo april vil Energistyrelsen forventeligt udsende program med yderligere information.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.