Arkiv
Emner
Klima og ressourcer SKRIV UD
Klimarådet: Store risici på regeringens vej mod 2030-målet
Klimarådet vurderer i en ny rapport status for regeringens klimaindsats og kommer med anbefalinger til den fremadrettede klimapolitik. Der står i klimaloven, at Klimarådet årligt skal vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at særligt 70-procentsmålet i 2030 nås.
Klimarådet finder det positivt, at regeringen nu for første gang har skitseret en vej til at opfylde målet. Vejen indeholder dog så betydelige risici, at det endnu ikke er anskueliggjort, at vejen fører helt i mål. Danmark skal halvere sine udledninger fra 2020 til 2030 for at opfylde 70-procentsmålet. Det kalder Klimarådet for en betydelig udfordring.
”Både elproduktionen og varmen til vores bygninger skal i 2030 være stort set fossilfri, og industrien skal have skåret mere end halvdelen af sine udledninger væk. Også i landbruget er der brug for markante reduktioner. Der er lang vej i mål, og der er fortsat brug for, at alle dele af samfundet bidrager,” siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.
Landbruget, skattereform og CO2-fangst giver for høj risiko
Der er især tre årsager til, at Klimarådet vurderer, at regeringens skitserede plan har for høj risiko til, at den samlet set kan anskueliggøre, at målet i 2030 opfyldes. For det første er regeringens planer om reduktioner i landbruget usikre. De er baseret på umodne teknologier og en række præmisser, der kan blive svære at opfylde. Fx må konkurrenceevnen ifølge regeringsgrundlaget ikke forringes ved indførelsen af en drivhusgasafgift. Men det kan blive svært at undgå med en afgift, og regeringen har endnu ikke vist hvordan.
For det andet er de forventede reduktionseffekter fra skattereformen for industrien behæftet med stor risiko. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om den udmeldte afgiftssats er tilstrækkelig til at drive reduktionerne. Fx vurderer De Økonomiske Råds formandskab, at effekten af afgiften vil være væsentlig lavere end den politiske aftale gør. For det tredje er det usikkert, om regeringens forventninger til, at fangst og lagring af CO2 (CCS) kan få stor effekt allerede om få år, kan blive til virkelighed. CCS er nemlig en uprøvet teknologi i stor skala i Danmark.
”Vi lægger vægt på, at indsatsen skal vise, at målet nås med en vis sikkerhed, og at sikkerheden skal øges, jo tættere vi kommer på 2030. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at regeringens plan går i opfyldelse,” siger Peter Møllgaard.
Anbefalinger til dansk klimapolitik
For at skabe større sikkerhed om reduktionerne i landbruget anbefaler Klimarådet, at regeringen får indført en effektiv drivhusgasafgift. Klimarådet har for nylig udgivet en analyse om landbrugets omstilling. Analysen peger på, at vi ikke når landbrugets sektormål med implementering af kendte og velafprøvede teknologier. Klimarådet vurderer, at regeringen bør undgå at indrette reguleringen af landbruget, så erhvervet låses fast i den nuværende produktionsstruktur. En omkostningseffektiv omstilling af landbruget vil blandt andet indebære et vist skift fra animalsk til vegetabilsk produktion. En afgift kan også sætte gang i udvikling og demonstration af fx nye teknologier.
Klimarådet anbefaler også, at regeringen har massivt fokus på implementering inden for blandt andet CCS, udtagning af lavbundsjorder og udbygning med vind- og solenenergi, så de politiske aftaler rent faktisk fører til reelle reduktioner. Og for at sikre, at skattereformen fører til de forventede reduktioner, bør regeringen løbende være opmærksom på, om afgiften er høj nok.
”Der er brug for nye klimapolitiske initiativer, så udover implementeringen fremhæver vi en række områder, politikerne bør rette fokus mod. Det gælder især landbrugets udledninger, som er helt essentielle. Både for at nå 2030-målet, for at nå vores EU-forpligtelser og for at sætte gang i den langsigtede omstilling af landbruget,” siger næstformand i Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen.
Danmark misser EU-mål uden forstærket indsats
Det er ikke kun i forhold til de hjemlige mål, at der er brug for nye tiltag og stort fokus. Danmark ser på nuværende tidspunkt nemlig ikke ud til at opfylde nye og skærpede EU-forpligtelser – selv hvis Danmark når sine egne nationale mål for 2025 og 2030.
I sin statusrapport påpeger Klimarådet derfor, at de nye EU-forpligtelser kræver særskilt opmærksomhed. De nye europæiske mål skal nås, ved at Danmark reducerer sine udledninger fra blandt andet transporten, boligopvarmningen og landbruget. Danmark skal også sikre, at jord og skov kan holde på mere CO2, end det er tilfældet i dag.
”Der er på den korte bane brug for flere tiltag og reduktioner, hvis vi skal leve op til vores forpligtelser over for EU. Det kan blandt andet være en afgift i landbruget eller en øget afgift på diesel,” siger næstformand Niels Buus Kristensen. Han siger videre, at rådet ser positivt på de nye EU-forpligtelser. Ikke kun fordi forpligtelserne gavner klimaet, men også fordi de fælles klimaambitioner kan understøtte teknologiudvikling og styrke dansk konkurrenceevne.
Fakta om Danmark klimamål og forpligtelser
Danmark skal reducere sine nationale drivhusgasudledninger med 50-54 pct. i 2025. Der udestår et reduktionsbehov på 0,9-4 mio. ton CO2e.
Danmark skal reducere sine nationale drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030. Der udestår et reduktionsbehov på 5,5 mio. ton CO2e.
Danmark er forpligtet over for EU til at opfylde en række mål på klimaområdet. Klimarådets statusrapport viser, at der udestår et samlet reduktionsbehov på cirka 18 mio. ton fra 2021-2030 for at opfylde de mest centrale EU-forpligtelser.
Følg Energiforum Danmark på de sociale medier
Se komplet oversigt over kurser og uddannelser
