Energibesparelser SKRIV UD

Session om energibesparelser og cybersikkerhed ved databaseret energistyring og drift af bygninger

af: Janne Roest-Madsen, 06-03-2023
Foto: NET ZERO patchways

Torsdag den 30. marts 2023 åbnes dørene til NET ZERO pathways i Aalborg Kongres & Kultur Center – Konferencen, der stiller skarpt på, hvordan den grønne omstilling, forretning og sektorkobling kan gå hånd i hånd. Energiforum Danmark, DigitalLead og We Build Denmark præsenterer i fællesskab sessionen Energibesparelser og cybersikkerhed ved databaseret energistyring og drift af bygninger.

3 skarpe fagindlæg om databaseret energistyring
Der er store potentialer i at bruge data til at spare energi i bygninger. Data kan give dig et overblik over og mulighed for at styre energiforbruget i en bygning. Du kan blandt andet se, hvilke bygninger der er i brug på forskellige tidspunkter, så du kan justere på varme, køling, ventilation og lys, så du i sidste ende sparer energi.

Mange kommuner er allerede i gang med energirenoveringer af bygninger som en vigtig del af deres DK2020 klimaindsats. Men ofte bliver dataene ikke anvendt optimalt eller kvaliteten af data ikke er god nok. Vi kan derfor blive endnu bedre til at bruge data til at spare på energien.

Arbejder du med driften af en administrationsbygning, oplever du sikkert ofte, at den måde, bygningen bliver brugt på, løbende ændrer sig – det kan fx være på grund af fleksible arbejdstider eller at flere vælger at arbejde hjemme. Det stiller høje krav til, hvordan installationer er indstillet, så der hele tiden er et sundt indeklima, og der ikke spildes unødig energi, når der fx ikke er så mange mennesker i bygningen.

Der er heldigvis hjælp at hente. Smarte teknologier, Internet of Things (IoT) og ”åbne” systemer kan hjælpe dig til at indstille bygningsinstallationerne efter det konkrete behov. Udviklingen af prisbillige og stabile IoT-løsninger til bygningsstyring og ejendomsdrift er i hastig vækst og bliver løbende implementeret. Men løsningerne bruger ofte bygningens og dermed virksomhedens eget netværk. Ved brug af virksomhedens netværk er der nogle klare ”do’s and don’ts” omkring cybersikkerhed, som man skal have styr på, når man anvender åbne systemer.

På denne session vil du høre 3 skarpe fagindlæg om, hvordan databaseret energistyring og smartteknologi opbygges, så man ikke går på kompromis med cybersikkerheden.
Deltag i rundbordsdrøftelser med virksomheder og teknologileverandører, kommuner, boligforeninger, eksperter fra Alexandra Instituttet, Nordic IoT center/ Force Technology, Teknologisk Institut, Aalborg universitet med flere.

Læs mere om sessionen Energibesparelser og cybersikkerhed ved databaseret energistyring og drift af bygninger

Læs mere om konferencen her

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.