Arkitekt Malene Holmsgaard: "Vi skal gentænke bygninger som helheder – ikke bare optimere enkelte dele"

Byggebranchen står midt i et markant skifte. Klimakrav, ressourceknaphed og øgede krav til robuste bygninger presser både arkitekter og rådgivere til at gentænke, hvordan vi bygger. Det handler ikke længere kun om at reducere CO₂, men også om materialevalg, råstofforbrug, indeklima og bygningers evne til at fungere i et mere ekstremt klima. Arkitekt Malene Holmsgaard, der er markedsudviklingschef hos arkitektvirksomheden RUM, peger på, at fremtidens byggeri kræver et opgør med optimering af enkelte faktorer – og i stedet et større fokus på en mere helhedsorienteret tilgang til byggeriet. 

Hvilke fremskridt ser du i byggebranchens arbejde med at reducere klimaaftrykket?

Vi er blevet markant bedre til at bygge med et lavere klimaaftryk, og der sker løbende fremskridt på materialesiden, hvor nye produkter med lavere CO₂-udledning vinder indpas. Et eksempel er nye cementtyper som FutureCem, hvor CO₂-udledningen fra produktionen af cementen er væsentligt reduceret.

Samtidig ved vi allerede meget om, hvordan korrekt dimensionering og anvendelse af materialer kan gøre en stor forskel. Det er et område, hvor branchen gradvist bliver bedre.

Men klimaaftryk for nybyggeri er kun én del af ligningen. LCA-beregninger siger ikke alt, fordi de ikke tager højde for vores samlede råstofforbrug og for konsekvensen af dette forbrug. Sand, grus, sten og andre ressourcer er begrænsede, og derfor bliver genbrug, transformation og længere levetid for allerede eksisterende bygninger stadig vigtigere. 

Hvordan spiller certificeringer som DGNB ind i den udvikling?

Certificeringer som DGNB skærper kravene ud over bygningsreglementet. Hvor man i dag kan overholde LCA-kravene med relativt traditionelle løsninger – eksempelvis betonbyggeri – kræver DGNB i højere grad, at man arbejder aktivt med materialevalg, herunder biogene materialer og genbrug.

Her spiller biogene materialer en større rolle, fordi de giver nødvendige point i certificeringen. Det betyder, at fokus flytter sig fra kun at handle om CO₂-beregninger til også at handle om materialernes oprindelse og egenskaber.

Det er i det hele taget vigtigt at forstå materialernes “materialitet” – altså hvilke stoffer de består af, og hvordan det påvirker deres funktion, kvalitet og levetid. 

Hvad bør man være særligt opmærksom på, når man vælger byggematerialer?

Der kan være stor forskel på klimaaftrykket fra det samme materiale afhængigt af, hvordan og hvor det er produceret.

Stål er et godt eksempel: Der er markant forskel på, om det er produceret med kulbaseret energi, som ofte er tilfældet i Kina, eller med vedvarende energi, som eksempelvis i Norge. Det samme gælder solceller, hvor produktionsmetode og energikilde har stor betydning for solcellernes klimabelastning i produktionen. Derfor er det vigtigt at se på dokumentationen – især EPD’er, der viser produkternes miljøpåvirkning – når man træffer materialevalg. 

Hvordan skal byggeriet tilpasses et mere ekstremt klima?

Klimaforandringer betyder blandt andet mere nedbør og stigende grundvand, og det stiller større krav til bygningers robusthed.

En grundlæggende tilgang er de tre V’er: vis vand væk. Hvis man kan beskytte bygningen og lede vandet effektivt væk fra konstruktionen, er man allerede langt.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på bygningens sårbare punkter – især overgange mellem tag og facade, sokkel og vinduespartier. Det bliver endnu vigtigere i takt med, at vi bruger flere biogene materialer, som kan være mere følsomme over for fugt. 

Hvordan påvirker klimaforandringerne kravene til indeklima?

Klimaskærmen har afgørende betydning for indeklimaet. Det er langt bedre at forhindre uønsket varme eller kulde i at trænge ind i bygningen end at forsøge at regulere det bagefter med energiintensive systemer.

Vi er blevet gode til at isolere bygninger, men det har også skabt en udfordring: Overophedning er i dag ofte et større problem end kulde – især i nyere bygninger.

Store vinduespartier og høj isoleringsgrad betyder, at varmen har svært ved at slippe ud igen. Det er godt om vinteren, men problematisk i sommerhalvåret. Derfor er bygningens geometri, vinduers orientering og størrelse samt solafskærmning blevet centrale designparametre. 

Er byggeriet blevet for afhængigt af tekniske løsninger?

I dag bygger vi meget tætte og komplekse bygninger, hvor ventilation og avancerede tekniske systemer er en forudsætning for, at de fungerer.

Men de løsninger fungerer ikke altid optimalt, og det gør os sårbare. Hvis vi skal skabe bygninger med lavere klimaaftryk og bedre drift, bør vi i højere grad tænke helhedsorienteret.

Det handler om at bruge arkitektur, materialer og design aktivt til at reducere behovet for tekniske installationer – i stedet for at gøre bygningen afhængig af dem. 

Hvilke principper bør fremtidens byggeri basere sig på?

Vi skal bevæge os væk fra at optimere enkelte dele og i stedet betragte bygningen som en helhed. I mange år har fokus været på at reducere varmetab, og det har vi været dygtige til. Nu skal vi også rette opmærksomheden mod andre centrale udfordringer: ressourceforbrug, overophedning, robusthed og bygningers levetid.

Det kræver et skift i tilgang, hvor materialer bruges mere bevidst, og hvor man undgår løsninger, der er kortsigtede, selvom de virker nemme her og nu. Fremtidens byggeri skal kunne holde, tilpasses og transformeres over tid.