Hvordan skal vi bo i fremtiden?

Nye bofællesskaber adskiller sig fra fortidens hippie-kollektiver, siger Jesper Ole Jensen.  

“Tidligere var bofællesskaber primært etableret og drevet og beboerne selv. I dag står professionelle aktører som pensionsselskaber, private udviklere og boligselskaber bag mere end 90 pct. af de nye bofællesskaber,” siger han.

Især seniorbofællesskaber for mennesker over 55 år vinder frem. Ifølge BUILDs kortlægning er to ud af tre bofællesskaber bygget til seniorer.

En undersøgelse foretaget af Realdania viser, at 93 pct. af beboerne i seniorbofællesskaber fortæller, at de oplever øget livskvalitet, og 76 pct. oplever bedre sociale relationer.

“Bofællesskaber modvirker den ensomhed, der rammer mange ældre, når de har forladt arbejdsmarkedet og børnene er flyttet hjemmefra. Her får det et godt naboskab, hvor de kan lave aktiviteter sammen med de andre beboere,” siger Jesper Ole Jensen.

Det er dog ikke kun de ældre, der danner bofællesskaber. Aldersblandede bofællesskaber udgør knap 30 pct., viser BUILDs undersøgelse.

“Vi ser en stigning blandt både børnefamilier, unge og enlige, som søger mod bofællesskaberne,” siger han.

2. Mikroboliger

Vi bor færre mennesker på mere plads end nogensinde før. Ifølge Danmarks Statistik bor hver dansker i 2026 på gennemsnitlig 53,9 m2 mod 43 m2 i 1981. I samme tidsrum er vores familier skrumpet ind fra 2,5 personer pr. husstand i 1981 til 2,1 i 2026.

Der findes dog mennesker, som går imod strømmen og bosætter sig i bæredygtige mikroboliger – såkaldt Tiny Houses.

I 2021 interviewede vi Anders Boisen, der lever på 14 m2 i pagt med naturen.

“Alt er bygget og driftet ud fra et cirkulært designprincip med brug af genanvendelige og bæredygtige materialer. Det er enormt vigtigt for mig, at mit Tiny House fortæller en historie, som kan inspirere andre til at leve mere bæredygtigt”, fortæller Anders Boisen i interviewet.

Hvor mange, der har fulgt hans eksempel og bosat sig i Tiny Houses er svært at få konkrete tal på. Seniorforsker ved BUILD, Jesper Ole Jensen, har sammen med kollegaen Mette Mechlenborg undersøgt fænomenet tiny houses i rapporten “Mikroboliger i Danmark”.

I Danmark har tiny houses primært været et bottom-up-fænomen, som på uformel vis har fundet vej til land- og skovområder, nedlagte landbrug, mv. lyder det i rapporten.

Inden for de seneste fem år har flere borgerdrevne foreninger taget teten med at planlægge bydele eller fællesskaber, ligesom flere kommuner inkluderer tiny houses i deres blandet by-projekter. I rapporten identificerer de to forskere desuden fire målgrupper for tiny houses-konceptet, som er særlige i en dansk kontekst

• ’Stå-af-hamster-hjulet-hipsteren’, der vil leve et mere simpelt og autentisk liv på landet 
  
  
• ’Den frie fugl, der anser tiny houses som et godt alternativ til andre, billige boliger på markedet 
  
  
• ’Middelklassens frontløbere’, som typisk bor i et arkitekttegnet tiny house og f.eks. vægter nærhed til naturen højt, eller ’empty nesters’ (forældre, hvis børn er flyttet hjemmefra), som ikke har brug for en stor villa 
  
  
• ’Klimaidealisten’, der anser tiny house-livsstilen som et bidrag til en mere bæredygtig verden.

“Alt peger jo i retning af, at vi skal bo på færre kvadratmeter i fremtiden. Og der kan vi lære meget af at kigge til de eksisterende små boformer, der tilbyder nye rammer til at leve godt på meget mindre plads”, siger Jesper Ole Jensen.

Jesper Ole Jensen fremhæver Kaktus Towers i København som eksempel på et innovativt boligbyggeri, der omfavner microliving-konceptet.

Kaktus Towers består af to tårne på 24 og 21 etager med i alt 495 lejligheder, der er mellem 33 og 53 m². Micro living-konceptet har til formål at skabe en boligoplevelse, hvor beboerne sover i deres egne lejligheder, men lever i hele bygningen – såkaldt ‘co-living’ 

Beboerne i mikrolejligheder, som dem, der findes i Kaktus Towers, er ifølge Jesper Ole Jensen primært unge mennesker, også kaldt “young professionals”, og expats, som ikke efterspørger en permanent ejerbolig, men vil have service, fællesskaber og socialt samvær.  

3. Deltidsbolig

Under corona-pandemien (2020-2022) vandt en forholdsvis ny boligform udbredelse i dele af Danmark: deltidsbosætning. Deltidsbosætning består typisk i, at en beboer i byen køber et helårshus med såkaldt flexbolig-status i et yderområde. En flexbolig er en helårsbolig, der kan bruges som fritidsbolig uden bopælspligt. 

Flexboliger har eksisteret som boligkoncept siden 2013 og En flexbolig kan derfor være med til at gøre livet i en lille lejlighed i storbyen mere udholdeligt, især under kriser og nedlukninger. 

Som en del af projektet RESPOND har BUILD-instituttet med bl.a. Jesper Ole Jensen studeret udviklingen af flexboliger på Lolland, der oplevede en fordobling af salget af flexboliger under coronanedlukningerne. Lollands flexboligejere besvarede et spørgeskema i 2024. Det viste, at flexbolig-ordningen er populær af flere forskellige grunde: Som helårsboliger er de billigere end sommerhuse, man kan bo der uden begrænsninger, de er større end sommerhuse og giver mulighed for at samle familie og venner. 

“Rigtig mange københavnere har de senere år købt en flexbolig på Lolland. Det vinder måske særligt frem i takt med, at man gerne vil have en bolig i byen, som er mindre. Det giver behov for en fritidsbolig, hvor der er plads til overnattende gæster, familie- og vennesammenkomster osv. Flexboliger gør det muligt at flytte på landet og samtidig bevare tilknytningen til byen”, siger Jesper Ole Jensen.