Ny undersøgelse viser stor interesse for delehuse blandt boligejere

Mange danskere bor på mange kvadratmeter, ofte flere end vi reelt har brug for. Samtidig bygger vi flere nye huse i et forsøg på at imødekomme befolkningstilvæksten. Men kan vi huse flere mennesker i de huse, der allerede står?  

I projektet “Bevar, del og bo flere sammen” undersøger Transition og ARK OIE, hvilke tanker danske boligejere gør sig om at bo i opdelte huse, og hvordan forskellige typer af huse kan deles op. Projektet står på skuldrene af en spørgeskemaundersøgelse, 11 interviews og 9 arkitekttegnede opdelinger af rigtige danskeres rigtige huse. 

Hvorfor dele hus?

Kan man forestille sig at dele sin bolig op i flere separate boligenheder i særlige livssituationer? Hvad tiltaler og afskrækker folk ved idéen? Hvilke rum er man villige til at dele med "naboen"? Sådanne spørgsmål har vi spurgt danske boligejere om i et spørgeskema, der blev besvaret af 130 boligejere sidste år.  

Knap 20 pct. svarede indledningsvist i spørgeskemaet, at de kunne forestille sig at bo i en opdelt bolig. Er dette repræsentativt for hele Danmarks befolkning, ville det kunne bidrage til at skabe mellem 40.000-70.000 nye boliger. Det er helt vildt. Spørgeskemaet viser yderligere, at mange ser opdelte boliger som en oplagt mulighed for at komme tættere på deres familie eller finde fællesskab i en ensom tilværelse. Boligejernes svar i spørgeskemaet fortæller også en historie om, at rigtig mange danskere bor én eller to personer i et hus på over 125 m2. Samtidig er flere bekymrede for at bo alene og den ensomhed, der (potentielt) følger med. Skilsmisse, at miste sin partner og sygdom udgør de tre største grunde til, at boligejerne kunne overveje at opdele deres bolig. 

Afslutningsvist i spørgeskemaet, efter respondenterne har fået bedre kendskab til konceptet opdelt bolig som følge af spørgsmålene – adspørges de igen: Kunne du forestille dig at bo i opdelt bolig på visse betingelser? 64 % svarer ja. Potentialet er vokset markant, blot ved at høre mere om og reflektere over idéen. 

Delehuse er kun en (rigtig!) god idé, hvis boligejerne også synes det

Spørgeskemaundersøgelsen er blot ét element i vidensprojektet “Bevar, del og bo flere sammen”. 

I projektet er der også lavet 11 interviews med boligejere, hvoraf ni er lavet med henblik på at lave en arkitekttegnet skitse til opdeling af deres bolig. De sidste to interviews er lavet med boligejere, der allerede bor i opdelte boliger. Interview og tegninger indgår i et casekatalog, som du kan finde her.  

Med interessen for nye deleboformer, som boligejerne har vist i dette projekt, tilføjes der en ny dimension til idéen om at opdele boliger og bo flere under samme tag. For idéen er kun rigtig god, hvis der er folk, der har lyst.  

Det efterlader os med spørgsmålet: Er det muligt at udnytte den eksisterende boligmasse bedre i stedet for at bygge nyt? Byggebranchen er i dag en af de helt store syndere i det danske klimaregnskab, men man fristes til at sige, at løsningen er lige for næsen af os. Eller hvad? 

Delehuse er ikke for alle – men det behøver det heller ikke være 

Et af projektets resultater er, at opdeling af eksisterende boliger kan ske i mange forskellige typer huse.  

Alle har bekymringer omkring, hvem de potentielt ville skulle bo med, om det bliver for tæt, og om de mon har plads nok. Men delehuse tiltaler alligevel boligejere i mange forskellige livssituationer. Vi har bl.a. snakket med og tegnet et bud på en opdelt bolig til et ældre par, der har svært ved at sælge deres bolig; en enke og hendes søn, der har en særlig forkærlighed til charmen ved ældre huse; og en mand med voksne børn og et særligt forhold til huset og området, hvor de er vokset op.  

Arkitekt Line Stougaard fra ARK OIE, som har tegnet opdelingerne, fortæller herom: 

”Vi menneskers liv er foranderlige. Husene kan, som os, tilpasses skiftende livsfaser og forskellige familieformer – men mennesker kan også tilpasse sig husene. Den forankring, som gør, at mange bliver boende, selvom huset bliver for stort til beboerne, er langt mere end bare mursten og ting samlet over tid. Det er derimod en forankring i ens sted, fællesskab med venner og bekendte i området, tilknytning til det lokale foreningsliv, planterne i haven, den gode plet i morgensolen, eller udsigten fra vinduet til solnedgangen på en forårsdag, gennem genboens blomstrende mirabelletræ”, siger hun.