Halm, genbrug og fællesskab

I Køge holder Helga og Lars König-Jacobsen en pause i sofaen i deres lille stue, da vi besøger dem i efteråret 2025. De er blandt de første, der er flyttet ind i Tiny Varigheden, et boligområde på omkring 23.000 kvadratmeter. Her skal, når det hele er bygget færdigt, være et fælleshus og 16 små tinyhuse på højst 50 kvadratmeter hver. Tinyhusene skal bygges af genbrugs- og biobaserede materialer. 

Ægteparrets hverdag leves nu i et hus på 40 kvadratmeter. Ikke meget i gængs forstand, når vi taler huse. Men boligen rummer både stue i kombination med køkken, badeværelse med brus og muldtoilet samt et soveværelse. At de er endt i et lille hus i udkanten af Køge, skyldes en fælles interesse for at leve på planetens præmisser. Samt en samtale om, hvad et godt liv egentlig går ud på. 

”Vi boede i en helt almindelig villa i Valby med have og hæk. Naboerne hilste høfligt på hinanden i kvarteret, men der var ikke noget fællesskab. Samtidig var det dyrt at eje hus, og særligt Lars arbejdede hårdt, så vi kunne få enderne til at mødes. En dag kom han hjem og sagde, at han gerne ville leve anderledes. Gå på en slags pension og få tid til andre ting. Som 48-årig,” husker Helga König-Jacobsen. 

Med en baggrund som matematiker gav hun sig til at regne på, hvad der skulle til. Et salg af villaen ville give parret en fortjeneste på 2,5 mio. kr., som skulle bruges til at købe noget andet kontant. Ingen gæld ville give mere frihed. 

”Men for de penge ville vi ikke komme ret langt, medmindre vi flyttede meget langt ud på landet. Og dels vil jeg som hjertetransplanteret være i nærheden af Rigshospitalet, dels ville vi gerne være en del af et fællesskab. Så det hang ikke rigtig sammen,” fortæller Helga König-Jacobsen. 

Et eksempelhus i genbrugsmaterialer 

Ved et tilfælde faldt hun over Køge Kommunes plan om at etablere tinyhuse. Kort fortalt ejer kommunen jorden, men lejer den ud til foreningen Køge Fælles Jord, og det er her, husene er ved at blive realiseret. Og her kunne Lars og Helgas drømme gå i opfyldelse. 

Deres hus er primært bygget af træ. Genbrugs- og biogene materialer er et gennemgående træk i hele huset, f.eks. er facaden beklædt med genbrugt naturskifer og træ, taget er et genbrugt ståltag, mens indervæggene er lerpudset. Huset opvarmes af en brugt luft-til-luft-varmepumpe, og en ligeledes brugt vandvarmer sørger for varmt vand. 

Ud over at fungere som bolig i hverdagen er Lars og Helgas hus et af 13 eksempelbyggerier i indsatsen Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, som Realdania og Villum Fonden står bag. Ambitionen er at reducere klimaaftrykket fra dansk boligbyggeri til en fjerdedel i 2030 set i forhold til indsatsens opstart i 2022. Lidt teknisk vil det sige, at et givet byggeri skal ramme 2,5 kg CO2-ækv./m²/år, sammenlignet med ca. 10 kg for det gennemsnitlige boligbyggeri i 2022. Beregninger viser, at tinyhuset med et tal på 3,3 kg næsten har nået målet. 

”Det er en ære og en fornøjelse at være med til at ændre verden. Vi har nok haft 5-600 mennesker på besøg for at se vores eksempelhus, og de er alle overraskede over, at der ikke mangler noget. Hvad skal vi med alle de kvadratmeter? Hvis vi er mange, kan vi åbne døren ud til terrassen, eller også kan vi bruge fælleshuset,” siger Lars König.

En mening med livet 

Lars arbejder ikke længere på fuld tid, men hjælper andre, der bygger i området. Der er på én gang ved at blive opført og færdiggjort 14 huse, og det bærer området præg af. Overalt står byggematerialer i hamp, træ og andre grønne materialer og venter på at blive til boliger. 

Helga er forperson for minisamfundet og bruger en stor del af sin tid på at vise rundt. Både enkeltpersoner, grupper og delegationer fra kommuner over hele landet er jævnligt på besøg for at blive inspireret. ”Vi er ikke ude på at sige, at andre gør det forkert og at pege fingre. Men vi vil gerne på en positiv måde inspirere og vise, at der er andre veje at gå end de traditionelle, og skabe en god stemning omkring det, så andre får lyst til at gøre det samme,” siger Helga König-Jacobsen. 

Selvom huset er lille, oplever ægteparret ikke, at de mangler noget. I stuen er der rigeligt med plads til to i hverdagen, og i soveværelset er der også plads til et lille arbejdsbord. Køkkenet er med både stort kølefryseskab og opvaskemaskine. Købt brugt, naturligvis. Til gengæld har de fået noget, de manglede, forklarer Helga König-Jacobsen 

”Vi har fået en mening med livet. Det at udbrede kendskabet til biobaserede materialer, til åndbare konstruktioner, til tinyhuse og at hjælpe hele bevægelsen på vej. At være det gode eksempel, der viser, at to mennesker godt kan leve på 40 kvadratmeter og have det rigtig godt, det giver mening,” siger hun. 

Rækkehuse med halm i væggene 

I Brøndby godt 30 kilometer nord for Tiny Varigheden er en stribe rækkehuse så godt som indflytningsklare. Bortset fra at facaderne er beklædt med træ, ligner de ved første øjekast enhver anden bebyggelse i området. Hvide vægge, moderne køkken, stue med udgang til en lille have, tre værelser på 1. sal og to badeværelser. Men de er faktisk noget helt særligt og derfor også eksempelhuse i Boligbyggeri fra 4 til 1 planet. For mellem træfacaden udvendigt og de hvide gipsvægge indvendigt er en trækonstruktion i stedet for beton, og væggene er fyldt op med halm. I de indendørs skillevægge er der hamp, i loftet er der træfiber, og ved siden af vinduerne er der naturlig ventilation med en skodde kombineret med filtre af ålegræs. 

”Vores ambition har været at bygge noget, som sætter en ny standard og afprøver nye løsninger. Samtidig skal rækkehusene rent visuelt passe naturligt ind i området. Vi bygger til almindelige mennesker, og derfor skal boligerne også føles genkendelige,” siger Anders Borg, projektudviklingschef hos ejendomsselskabet AKF, der står bag rækkehusene i den nye bydel på en tidligere industrigrund i Brøndby 

Han viser rundt, mens han flytter på nogle afspærringer og fejer lidt byggestøv væk fra entreen i det rækkehus, vi skal ind at se. Samtidig er en sprinkler ved at vande den nyanlagte græsplæne, og foran husene pilles de sidste stilladser ned, mens facadebrædder er ved at blive sat på en håndfuld skure. Detaljerne skal på plads, for blot få dage efter vores besøg i september 2025 skal boligerne gives videre til deres nye ejere. 

”Det her er de første professionelt byggede halmrækkehuse i Danmark, hvor beboerne flytter ind. Andre er lige i hælene på os, og vi er stolte over at være blandt de første til at vise, at det kan lade sig gøre at bygge på en anden måde,” siger projektudviklingschefen med et smil. 

Trods de mange biogene tiltag er det ikke lykkedes at ramme den reduktion i drivhusgasser på 75 procent, som er målet i Boligbyggeri fra 4 til 1 planet. Omkring 35 procent reduktion bliver det til, men det skyldes primært, at AKF har bygget på en gammel industrigrund. Selvom grunden var fuldt oprenset, stillede myndighederne krav om, at terrændækket skulle udføres i beton. Noget, der har haft tydelig indflydelse på klimaregnskabet. 

”Til gengæld betyder det, at vi bygger på en tidligere industrigrund, at vi undgår at bidrage til biodiversitetskrisen. Så vi er stolte af den reduktion, vi har opnået, og over at have vist, hvor langt man kan nå, når man arbejder med biogene materialer og alternative løsninger. Med halmen bruger vi et materiale, som vokser op på mindre end et år. I den periode optager det CO2, som lagres i bygningen. På den måde bliver rækkehusene et CO2-lager, indtil de en dag måske ikke længere skal bruges. Og til den tid har vi formentlig fundet nye genanvendelsesmetoder, så vi undgår, at den lagrede CO2 udledes til atmosfæren igen,” forklarer Anders Borg. 

Sensorer skal give vigtig viden 

Et af de steder, hvor der er en synlig forskel på halmrækkehusene og nabobygningerne, er vinduerne. Glas er CO2-krævende at fremstille, så store vinduer er fravalgt til fordel for mindre. For at få så meget dagslys ind i stuer og værelser som muligt, er der lavet skrå, dybe vinduesnicher. Der er også ovenlysvinduer, som via sensorer måler fugt, CO2 og varme. De åbner automatisk, når der er behov for at lufte ud. 

I væggene er der indbyggede sensorer, som indgår i indsatsens målinger af bygningernes ydeevne. Sensorerne måler fugtbalancen i konstruktionen, som kan holdes op mod målinger af temperatur og luftkvalitet indendørs. Det skal bruges til at dokumentere og få viden om biogene materialers udvikling over tid. 

”Sammen med forskere fra DTU vil vi sammenligne den data med målinger fra traditionelle naborækkehuse. Det giver os et godt indblik i forskelle og mulighed for at dokumentere, at de biobaserede materialer yder mindst lige så godt og måske bedre end de traditionelle byggematerialer,” siger Anders Borg. 

Også vægt på fællesskab 

I både Brøndby og Køge er der også lagt vægt på fællesskabet. Halmrækkehusene er en del af et helt nyt bykvarter, der tilsammen råder over fælleshuset Kernen. Her kan der spilles bordtennis, dart og bordfodbold, og i den fælles dagligstue kan man slå sig ned med en bog eller et spil. På taget er et orangeri med langborde, en legeplads og en padelbane. 

”Grundtanken er, at du har en god bolig, som er rammen for dit familieliv, men du har også nogle gode faciliteter, hvor du møder dine naboer i hverdagen. Det er alt fra et værksted, en café og et fælleskontor, hvor man kan slå sig ned,” siger projektudviklingschef Anders Borg fra AKF. 

I Køge rummer Fælleshuset i Tiny Varigheden et langbord til fællesspisning og andre sammenkomster samt et stort køkken. Og lidt kuriøst flere par gummistøvler til fælles benyttelse, hvis det regner. Grunden udenfor er nemlig ikke helt vokset til endnu, så jorden kan godt blive blød. 

Der er ved at blive etableret et grovkøkken, hvor beboerne kan bearbejde det udkomme, der er høstet i fælleshaven. De små huse har nemlig ikke egen have. Husene, vejen og en fælles forplads udgør omkring en tredjedel af det ca. 23.000 kvadratmeter store område, mens resten er indrettet til fælles brug med bl.a. køkkenhave, sansehave, drivhus og bålplads. ”Når man bor småt, så er man mere ude, og dermed er vi også meget mere sammen med vores naboer. Så vi har ikke mistet noget ved at sige farvel til vores villa. Til gengæld har vi vundet en familie, som vi har lyst til at dele vores liv med,” siger Lars König. 

Artiklen er en del af Realdanias Årsmagasin 2026.

Fotos er taget af Niel Meilvang.