Er byggeriet klar til fremtidens klima? Det korte svar er “nej”
TEMA: FREMTIDENS LØSNINGER/ TEKNOLOGIER
Meteorologerne har forudsagt det i flere måneder, men nu er det næsten så godt som sikkert: Vejrfænomenet El Niño sætter “med 80 procents sandsynlighed” ind i perioden fra juni til august og øger risikoen for ekstremt vejr markant. Det skriver FN’s meteorologiske institut, World Meteorological Organization (WMO).
WMO’s øverste chef, Celeste Saulo, advarer om, at verden skal forberede sig på en El Niño, som kan ”forværre tørke og kraftig regn og øge risikoen for hedebølger både på land og til søs”.
Selvom Danmark er geografisk fjernt fra Stillehavet, påvirker El Niño de globale cirkulationsmønstre, som også bestemmer nedbør, temperatur og ekstremvejr herhjemme.
Danske bygninger er ikke forberedt på fremtidens klima
Men hvor godt rustet er vores bygninger egentlig til at modstå de klimaforandringer, som både naturfænomener som El Niño og ikke mindst vores egen menneskeskabte drivhusgasudledninger accelererer år efter år?
“Vi er ikke specielt godt forberedte,” lyder det korte svar fra Per Heiselberg. Han er Klimarådets ekspert på bygningsområdet. Derudover har han siden 2010 arbejdet som professor ved Aalborg Universitets Institut for Byggeri, By og Miljø – også kendt som BUILD. I november 2025 udgav netop BUILD en rapport, der bakker det udsagn op. “Er danske bygninger klar til fremtidens klima?” hedder rapporten.
Ekstremregn, hedebølger og stigende grundvand kan allerede mærkes i hverdagen for mange boligejere, viser rapporten. Og det ekstreme vejr bliver kun mere hyppigt og intenst i de kommende årtier. Alligevel bliver nye bygninger stadig designet til det klima, vi kender i dag – uden øje for mange af de udfordringer, som klimaforskerne forventer om et halvt til et helt århundrede.
“Selvom der har været massiv politisk og teknisk fokus på energiforbrug og isolering i byggeriet, bliver klimatilpasning stadig behandlet som noget sekundært, som om fremtidens vejr er en parentes,” forklarede en af forfatteren bag rapporten, seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen.
Hvad er El Niño, og hvad kommer det til at betyde for klimaet?
El Niño er et globalt, naturligt klimafænomen, hvor havoverfladen i det centrale og østlige tropiske Stillehav bliver usædvanligt varm, hvilket midlertidigt forstyrrer globale vejrmønstre. Den kommende El Niño er en såkaldt Super El Niño. Hvor den almindelige udgave af vejrfænomenet hænder ca. hvert fjerde år, opstår denne deluxe-udgave kun med ca. 15 års mellemrum.
Ifølge prognoserne vil Super El Niño toppe i november med næsten 4 grader varmere vand i en del af Stillehavet end normalt. Det er ekstremt og vil sandsynligvis medføre mere tørke og flere oversvømmelser og skovbrande mm.
Graf, der viser flere prognosers bud på overfladetemperaturen i det centrale Stillehav. Flere prognoser peger på en kraftig El Nino - altså over 2 grader varmere end normalt.
I samspil med de menneskeskabte klimaforandringer vil Super El Niño skabe rekordvarme globalt set, forudsiger forskerne.
Mens 2026 vil blive påvirket i nogen grad af vejrfænomenet, vil konsekvenserne først for alvor slå igennem i 2027, der kan sætte nye temperaturrekorder globalt.
“Vi arbejder ofte på bagkant i byggebranchen”
Den holdning deler Per Heiselberg: “Nybyggeri bliver i stigende grad planlagt, så det er lettere at fjerne regnvand og minimere risikoen for oversvømmelser. Men eksisterende bygninger, som allerede er under pres af de nye klimaforhold, bliver sjældent systematisk tilpasset den nye klimavirkelighed,” siger han. Og konsekvenserne er store, lyder vurderingen i BUILD-rapporten.
Byggerier, som blot er få årtier gamle, døjer med oversvømmede boliger, overophedede lejligheder og fugtskader i konstruktioner. Det er bygninger, som blev bygget korrekt, men som i dag ikke kan følge med udviklingen i klimaet.
“Vi arbejder ofte på bagkant i byggebranchen. For det er både både svært og dyrt at arbejde på forkant, særligt når det kommer til klimasikring af byggerier. Ingen kan jo med sikkerhed sige, præcist hvor de næste stormfloder og oversvømmelser vil ramme henne – eller hvornår det vil ske,” siger Per Heiselberg.
Dermed ikke sagt, at man ikke kan gøre noget for at tackle de udfordringer, som klimaforandringerne fører med sig, slår professoren fast:
“I første omgang skal vi have fundet ud af, hvordan vi vil prioritere tingene: Hvor er behovet for klimasikring størst? Hvor bør vi sætte ind henne først? Og hvilke områder kan det ikke betale sig at gøre noget ved? Og hvor skal de bygninger i så fald flyttes hen?,” siger Per Heiselberg og fortsætter:
“Det er svære spørgsmål, men vi bliver nødt til at forsøge at besvare dem, hvis vi skal få et mere robust byggeri i fremtidens forandrede klimalandskab.”
Per Heiselberg er Klimarådets ekspert på bygningsområdet og har været det siden juli 2020. Han har arbejdet som professor ved Aalborg Universitet siden 2010. Foto: Klimarådet.
Bygninger skal kunne modstå fremtidens klimalaster
Klimatilpasning af både nye og eksisterende bygninger er reguleret af et virvar af regler, som gør lovgivningen på området uigennemskueligt. Resultatet er, at Danmark bliver klimasikret for lidt, for sent og for dyrt. Sådan lyder det i hvert fald fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
“Klimasikring koster – men ikke at klimasikre er langt dyrere. Her og nu er der brug for at forenkle hele det kompleks af love og regler, der regulerer klimasikringsområdet, også så man som borger kan placere et ansvar for politiske undladelses-synder,” udtalte underdirektør ved F&P, Pia Holm Steffensen, i en pressemeddelelse tidligere i år.
Per Heiselberg fra Klimarådet og BUILD er enig i, at politikerne bør komme mere på banen i spørgsmålet om klimasikring af vores bygninger.
“Man bør fra politisk side lave nogle konkrete planer for, hvordan man fremadrettet vil håndtere risikoen for klimarelaterede udfordringer,” siger han.
Hvordan de planer specifikt skal se ud, er op til politikerne. Men de kan med fordel skæve til BUILD-rapporten “Er danske bygninger klar til fremtidens klima?”. Her lyder konklusionen: “Der er behov for at styrke kravene til afvanding, fugtsikring, dimensionering af bærende konstruktioner, indeklima og materialevalg, så bygninger kan modstå fremtidens klimalaster”.
Sådan bør klimatilpasning indtænkes i bygningsreglementet
Bygningsreglementet er stadig baseret på historiske data, som ikke tager højde nok for de ekstreme vejrfænomener, som allerede eksisterer i dag – og kun forværres de næste årtier.
Sådan lyder en af hovedpointerne i rapporten ”Klimatilpasning i bygningsreglementet”, der ligeledes blev udgivet af BUILD i 2025.
Rapporten anbefaler et grundlæggende eftersyn af reglerne for byggeriet, både hvad angår nybyggeri og renovering af den eksisterende boligmasse.
Regnvand og afløb
- Dimensionér afløb, tagrender og dræn efter fremtidens regnscenarier – ikke historiske.
- Indfør krav om sikring mod tilbagestrømning i kældre og lavtliggende boliger.
Fugt og grundvand
- Skærp krav til fugtsikring og tidlig fugtdokumentation i projekteringen.
- Giv mulighed for højere sokler i risikoområder.
Konstruktioner og materialer
- Indfør krav om klimarobuste konstruktioner og materialer, der tåler større fugt- og temperaturudsving.
- Opdater standarder og vejledninger løbende med klimadata frem mod år 2100.
Indeklima og ventilation
- Kræv dokumentation for termisk robusthed og sikring mod overophedning.
- Opgrader ventilationskrav, så anlæg kan håndtere varmeperioder og fugtigere udeluft.
Projektering og myndighedskrav
- Gør klimarisikovurdering obligatorisk ved byggetilladelse.
- Kræv klimatilpasningsplaner for nye byggerier.
Kilde: BUILD
Andre temaartikler i serien:
Leder: Nye innovative løsninger skal skubbe byggeriet i den rigtige retning
Hvordan skal vi bo i fremtiden?
Ny undersøgelse viser stor interesse for delehuse blandt boligejere
Nye værktøjer giver ny, brugbar indsigt i store mængder energidata
Med licens til at drifte: AI-agenter er byggebranchens nye hemmelige våben
Re-Claim bringer træernes naturlige facade ind i vores bygninger
Teknologisk Institut: Dansk AI-værktøj skal åbne bygningsdata og spare energi
Relaterede artikler
