Klima og ressourcer SKRIV UD

Finanslov: Ny grøn fond skal sikre milliarder til grønne investeringer

af: Cecilie Holm Arentoft, 03-12-2019
Fotokredit: Colourbox

En ny grøn fond på 25 milliarder kroner skal investere i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser.

I går aftes nåede S-regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet til enighed om aftalen for den nye finanslov for 2020. Her giver vi dig et overblik over de grønne initiativer som indgår i aftalen.

Støttepartierne har især kløet på for at få højere ambitioner på klimaet end oprindeligt foreslået i regeringens eget udkast, og det bærer den nye finanslov heldigvis i et vist omfang præg af.

En ting er i hvert fald sikkert – der er flere penge på vej til den grønne omstilling.

Det største skridt i en grønnere retning i finansloven er, at Regeringen og støttepartierne vil oprette Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 milliarder kroner. Fonden skal investere i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser.

Fonden oprettes ved at styrke allerede eksisterende fonde for at sikre, at fonden hurtigst muligt kommer i gang med sit formål. Det betyder, at Eksportkreditfonden styrkes med 14 milliarder, Danmarks Grønne Investeringsfond med 6 milliarder, Vækstfonden med 4 milliarder og Investeringsfonden for Udviklingslande med 1 milliard.

Elbiler fritages for højere afgift

Hos Energiforum Danmark havde vi håbet, at den nye finanslov i større grad ville fremme omlægningen af elbiler med en mere gennemgribende sænkelse af skatte- og afgiftsreglerne.

Læs også historien Afgiftsfordele for elbiler skal forlænges

Dette har Venstre og støttepartierne til regeringen også lagt sig i selen for at få indført, men det kommer desværre ikke til at ske i denne omgang.

I det mindste er der dog med finansloven sat en stopper for kommende stigninger i afgiften på elbiler. Hvis ikke dette var blevet indført, ville elbiler til en pris på mere end 400.000 kroner stige i pris i det nye år. Dette ville betyde, at modeller som Tesla 3 og Audi e-tron ville blive markant dyrere. Denne stigning er partierne blevet enige om at annullere.

200 mio. til mere natur
I perioden 2020-2029 er der i den nye finansaftale sat 200 millioner kroner til side hvert år til natur, vandmiljø og klima, der skal gøre Danmark grønnere.

Pengene skal bruges til at opkøbe den landbrugsjord, som udleder betydelige mængder CO2 og tage det ud af produktion.

Med finansloven er der blandt andet også afsat 100 millioner kroner til en skovfond, 75 millioner kroner til grønne busser samt en styrkelse af Klimarådet. Det uafhængige råd under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan se frem til 10 millioner kroner i 2020 og 15 millioner kroner årligt i 2021-2023.

Til sammen forventes de grønne initiativer på finansloven at reducere udslippet af drivhusgasser med 0,5 millioner tons om året, fremgår det af aftalen.

Du kan gå på opdagelse i den endelige finanslovsaftale her.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.