Klima og ressourcer SKRIV UD

Seks fødevarepolitiske anbefalinger fra Ungeklimarådet

af: Soffi Hildebrand, 01-05-2019
Foto: Colourbox

Lars Chr. Lilleholt (V) har fået de første anbefalinger fra Ungeklimarådet. Seks af disse omhandler fødevarepolitik.

Offentlige køkkener skal tilbyde klimavenlig mad, der skal være mindre madspild og supermarkeder skal tage mere klimaansvar. Det er blot nogle af Ungeklimarådets anbefalinger til klimaministeren.

Udover de seks fødevarepolitiske anbefalinger, har rådet også givet 11 generelle anbefalinger, som du kan læse i Altinget her.

Læs også artiklen; ”Grønt ungdomsoprør skal redde Klimaet” fra april-nummeret af Energiforum Danmarks digitale magasin, hvor formand i Ungeklimarådet Monika Skadborg fortæller om deres arbejde.

1: Kostrådene skal indtænke klimabelastningen

Rådet foreslår, at Danmarks officielle kostråd udvikles således, at der tages klimahensyn. Yderligere skal rådene både fokusere på de enkelte fødevarer, men også på den sammensatte tallerken.

2: Klimavenlig mad skal tilbydes af offentlige køkkener

Alle offentlige køkkener skal tilbyde sund og klimavenlig mad, og dette skal ske uden prisforhøjelser.

3: Supermarkeder skal tage klimansvar:

Supermarkeder skal have et større udvalg af klimavenlige fødevarer og måltider, såsom færdigretter. Yderligere skal det fremgå tydeligt, hvilke varer der er klimavenlige.

Klimavenlige fødevarer skal hermed være mere tilgængelig, modsat klimabelastende fødevarer, der skal gøres mindre tilgængelige for forbrugerne. Hvis supermarkederne ikke udviser denne villighed selv, mener rådet, at der bør gribes ind på politisk plan.

4: Mindre madspild hele vejen rundt

Forbrugerne, supermarkederne og de offentlige madkøkkener skal alle mindske madspildet.

Rådet foreslår, at der udvikles klimavenlige ugemadplaner til forbrugerne, som skal give inspiration til, hvordan kostrådene kan give et klimavenligt afkast.

Detailkæder og supermarkeder skal stoppe med at tilbyde mængderabat til kunderne, når det drejer sig om køb af flere identiske friske madvarer. I stedet bør der indføres periodiske eller faste styk-prisnedsættelser.

Yderligere bør offentlige køkkener indkøbe mindre tallerkener. Dette skyldes, at mindre tallerkener mindsker risikoen for at tage mere mad, end man kan spise.

5: Mad skal kunne doneres nemmere og billigere

Momslovgivningen for supermarkeder bør ændres, således der ikke skal betales moms for at forære mad til forbrugerne. Ligeledes opfordres supermarkeder, kantiner og restauranter til at tilmelde sig ordninger som Too Good To Go, Karma eller lignende.

6: Klimavenlige valg skal være de billigste valg:

Klimavenlige valg skal gøres til de billigste valg. Rådet foreslår, at man eksempelvis sænker prisen på klimavenlige varer, eller at klimabelastende varer gøres dyrere.

Kilde: Altinget

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.