Klima og ressourcer SKRIV UD

Ungeklimarådets EU-udspil

af: Soffi Hildebrand, 22-05-2019
Foto: Colourbox

Energi- forsynings- og klimaministeriets Ungeklimaråd har givet deres bud på, hvad der på EU-niveau bør gøres for klimaet. Rådet mener fx, at EU skal være klimaneutral i 2045. 

Hvis ikke CO2-udledningen reduceres nu, vil klimaforandringerne koste to procent af EU’s sammenlagte bruttonationalprodukter, vurderer Europa-Kommissionen.

Ungeklimarådet har derfor givet 12 bud på, hvilke tiltag EU bør indføre for at tackle klimaudfordringerne bedst muligt. 

Nedenstående er et udpluk af Ungeklimarådets 12 forslag. Få det samlede overblik på Altinget her.

Klimaneutral i 2045

Hvis den globale temperaturstigning skal holdes på under 1,5 grader, må hele verden være klimaneutral senest i 2050. Fordi EU har de nødvendige midler og innovationskraft, må EU være klimaneutral allerede i 2045, for således at inspirere og hjælpe andre lande med omstillingen.

Rådet anbefaler, at der til denne målsætning sættes en række bindende delmål i hhv. 2030, 2035 og 2040. Her er håbet, at delmålene medvirker til, at omstillingen fremskyndes.

Klima skal tænkes ind i al lovgivning

Både de menneskelige og økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne er alvorlige. Derfor mener rådet, at der bør indføres et integrationsprincip, hvor klimabelastningen indtænkes som et essentielt hensyn på tværs af al lovgivning.

Læs eller genlæs Energiforum Danmarks magasinartikel om ungdommens klimaoprør her. 

Kilde: Altinget 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.