Inspiration SKRIV UD

Fokus på innovation: EUDP udbyder mere end 250 mio. kr. til innovative energiteknologiprojekter i ny ansøgningsrunde

af: Cecilie Holm Arentoft, 01-07-2020
Fotokredit: Colourbox

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) starter ny ansøgningsrunde for støtte til udvikling af projekter, der kan sætte skub i den grønne omstilling. Ansøgningsfristen er d. 4. september 2020 kl. 15:00.

Bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) indkalder ansøgninger om støtte til udvikling og demonstration af ny energiteknologi og forskning. Der bliver udbudt mere end 250 mio. kr. fordelt på i alt tre puljer.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse https://presse.ens.dk/pressreleases/ny-ansoegningsrunde-eudp-udbyder-mere-end-250-mio-kr-til-innovative-energiteknologiprojekter-3018380?utm_campaign=send_list

EUDPs generelle pulje på 250 mio. kr. støtter udvikling og demonstration af alle typer af innovative energiteknologier med udgangspunkt i EUDPs strategi, som fokuserer på hvordan vi kan gå fra forskning til marked af grønne løsninger. Strategien udgør puljens fokusområder, men EUDP udelukker ikke ansøgninger, der ligger uden for fokusområderne.

Hvis idéen er god, og projektet lever op til de krav, der stilles til alle projekter, kan projektet modtage tilskud. Under denne pulje ligger også tilskudsordningen Green Labs DK, som er målrettet etablering af faciliteter, hvor virksomheder kan demonstrere og teste nye klimateknologier under realistiske omstændigheder.

Energiforum Danmarks innovationspris 2019 gik til Søren Jensen A/S´s mycelliumsmateriale, et byggemateriale dyrket på affald og svampesporer. Fotokredit: Søren Jensen 

Energiforum Danmark er på jagt efter fremtidens gode ideer og koncepter

Energiforum Danmark vil gerne være med til bakke op om fremtidens grønne løsninger, og derfor uddeler vi hvert år Innovationsprisen på vores Netværkskonference, som løber af stablen d. 12. november 2020.

Alle kan indstille en idé, et produkt eller et koncept til nominering. Det kan være alt fra en ny samarbejdsmodel for energirenovering til en ny måde at bruge kendte teknologier på eller et helt nyt produkt. Det vigtige er, at ideen er ny - dvs. lanceret for nylig eller endnu ikke lanceret, og at den letter arbejdet for os, der arbejder med grøn omstilling, løser problemer i vores hverdag eller på anden måde bidrager til at fremme den grønne omstilling.

Har du eller dit firma en idé, som I gerne vil have ud over stepperne og sparket i gang? Så indstil jeres idé her:

Indstilling af Energiforum Danmarks Innovationspris 2020 

Mere om EUDP:

Læs mere om det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram EUDP 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.