Nyt fra Energiforum Danmark SKRIV UD

Fra eksperiment til standard – bæredygtigt byggeri i den grønne omstilling

af: Dorte Nørregaard Larsen, 24-02-2021
Foto: Tom Jersø

Det er nemt at finde inspirerende eksempler på bæredygtigt byggeri, men det er stadig endnu nemmere at finde byggeri der ikke er det. Hvis vi skal i mål med 70%-målsætningen skal bæredygtigt byggeri ud af den eksperimentelle pralezone og hen og være almindelig standard. Det er en udvikling som Kasper Guldager har været frontløber på og derfor modtager han d. 12. marts kl. 09.30 Energi- og miljøprisen 2021.

Moderne, elegant og bæredygtigt byggeri står på skuldrene af en lang række mere eller mindre vellykkede eksperimenter, udtænkt af visionære arkitekter og bygherrer og udført af modige entreprenører. Vi har nu den viden og de løsninger der skal til, for at bygge og renovere bæredygtigt, men det er stadig langt fra standard. Når vi trods alt er nået så langt, skyldes det bl.a. ildsjæle som Kasper Guldager, der med 3XNs etableringen af den grønne tænketank GXN og branchenetværket Circle House LAB har sat skub i udvikling og konsolidering af bæredygtige løsninger. 

Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder i Energiforum Danmark udtaler:

”Når vi giver Energi- og miljøprisen 2021 til Kasper Guldager, så er det for det lange seje træk for bæredygtigt byggeri, hvor der bådes tænkes visionært og jordnært. Et godt eksempel er Kaspers formandskab for europæiske standarder til cirkulært byggeri. Bæredygtige løsninger skal ikke være særlige, de skal være standard. Også Kaspers virke som arkitekt har resulteret i en række eksempel byggerier og bogudgivelser om bæredygtig byggepraksis. Han arbejder altid tværfagligt og altid open source, og lader derfor sine mange erfaringer komme hele branchen til gode.”

Kasper Guldager modtager prisen på Energiforum 21live fredag d. 12. marts kl. 9.30 (online) og her vil han også løfte sløret for sine nye projekter og give perspektiver på fremtidens bæredygtige byggeri.

Kasper Guldager udtaler:

“Det er en kæmpe ære at det arbejde og den dagsorden jeg, sammen med mange andre, har kæmpet for de sidste 15 år nu hædres med årets Energi- og miljøpris. Dette sidste år med corona har fået os alle til at stoppe op og tænke over de vigtige ting i livet. Vi har set, at vi kan ændre adfærd, så jeg ser med stor forhåbning på årene som kommer. Jeg tror, at vores ambitiøse branche vil blive mødt af en endnu mere ambitiøs omverden. Vi kommer til at  bygge cirkulært, afskaffe affald og levere byggeri som ikke bare er klimaneutralt, men som er klimapositivt”

Prisen overrækkes som nævnt d. 12. marts kl. 09.30 online - og du kan tilmelde dig prisoverrækkelsen her


Om prisen: 

Hvert år uddeler Energiforum Danmark Energi- og Miljøprisen til en virksomhed, organisation eller person, der har ydet en inspirerende indsats for intelligent energiudnyttelse. Prisen bliver hvert år overrakt på Energiforum Danmarks årskonference Energiforum.


Nedenfor kan du se de tidligere vindere af Energi- og Miljøprisen.

 

2020                    Thomas Rysgaard, Bygningsstyrelsen

2019                    Salling Group 

2018                    EnergyLab Nordhavn

2017                    Københavns Lufthavne A/S

2016                    Espergærde Gymnasium og HF

2015                    Coloplast

2014                    Connie Hedegaard, Klimakommissær

2013                    Jørgen Steen-Nielsen, Information

2012                    Region Sjælland – REEZE-projektet

2011                    Kolding Kommune

2010                    Fiberline Composites

2009                    Ernst & Young

2008                    Novo Nordisk

2007                    Skive Kommune

2006                    Fyens Stiftstidende

2005                    Vridsløselille Andelsboligforening VA

2004                    Hedegaard Agro

2003                    Aars Kommune

2002                    Rosengårdcentret

2001                    TIVOLI A/S

2000                    Herning Kommune

1999                    Færch Plast A/S

1998                    Albertslund Kommune

1997                    Arbejdernes Andelsboligforening, AAB

1996                    Carlsberg A/S

1995                    Levnedsmiddelkontrollen, København

1994                    Tulip International A/S

1993                    City Vest Indkøbscenter

1992                    Storstrøms Amtskommune

1991                    Dronningborg Maskinfabrik

1990                    Irma

1989                    Roskilde Amtskommune

1988                    Rynkeby Foods A/S

1987                    Rockwool A/S

1986                    Byggestyrelsen

1985                    Odense Kommune/Århus kommunale skolevæsen

1984                    Aalborg Stiftstidende

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.