EG LCA-beregner

Navn på produkt/løsning

EG Sigma LCA-beregner

Generel beskrivelse af produkt/koncept/ide *

I 2023 blev der stillet krav om at der for nybyggeri skal laves en Life-Cycle-Assessment (LCA). I praksis skal byggeriets aktører gennem hele værdikæden, beregne og rapporter på CO2 forbrug af de materialer som er indgået i byggeriet. For at gøre det nemt og overkommeligt, har EG udviklet en løsning til LCA-beregning, som laves side om side med deres pris beregning der udføres i samme værktøj. Herved kan projekterende arkitekter og rådgivere ubesværet lave LCA beregning i byggeriets tidlige design fase i parallel med overslagsbudgetter; og udførende entreprenører, håndværksfag, og installationsfag, lave LCA-beregning i parallel med tilbudsgivning og projektets aflevering.

Løsningen er lavet i forlængelse af det allerede markedsledende kalkulationsprogram EG Sigma, som benyttes af over 10.000 brugere og 25 tekniske skoler i Danmark alene. Det henvender sig til de mindste aktører med daglige små opgaver, og til de største aktører som bygger bl.a. infrastruktur og supersygehuse.

 

Hvordan bidrager vores koncept/produkt/ide til den grønne omstilling? *

LCA-beregning er traditionelt meget tungt og tidskrævende, hvilket afholder mange fra selv lave det. Herved ender opgaven ofte hos en dyr bæredygtighedskonsulent. Dette er ekstra tidskrævende, og betyder ofte at beregningen laves mindre nøjagtig, da der ikke altid er tid og mulighed for at finde de mest bæredygtige løsninger, når konsulenten er indirekte involveret. En bæredygtighedskonsulent koster typisk omkring fra 10.000 til 25.000 kr. på mindre opgaver, og over 200.000 kr. for større projekter. Løsningen fra EG koster kun 549 kr. om måneden, og herved ubetydelighed i sammenligning.

Med løsningen fra EG er det således nemt, hurtigt, og ofte mere præcist at finde de mest bæredygtige løsninger. For alle involveret sparer det tid og omkostninger, og fjerner barrierer i den grønne omstilling og styrker den.

 

Hvordan bidrager vores koncept/produkt/ide til Energiforum Danmarks vision om "...at bygninger med intelligent energiudnyttelse og rum til trivsel bliver kernen i fremtidens helhedstænkte, fossilfrie og bæredygtige samfund"? *

Løsningen gør det nemt at finde de alternativer med mindst CO2 aftryk, og herved bedst for den grønne omstilling. Da man i løsning også kan indregne CO2 beregning af selve driften, er det yderligere muligt at vælge de materialer og komponenter som ikke alene har et lavt aftryk under opførelsen, men også i den efterfølgende driftsperiode, og frem til nedrivning eller genbrug. Innovativ og intelligent energiudnyttelse er nøglen i produkter og materialer med et lavt CO2-aftryk. Med EG's løsning fremtræder det tydeligt i LCA-beregningen, og løsningen styrker således valget af produkter der understøtter intelligent energiudnyttelse.

 

Hvem vil typisk få glæde af vores koncept/produkt/ide? Og hvordan? *

Løsninger henvender sig til alle aktører i byggeriet, fra klassisk byggeri, installation, og hen til anlæg. Fra de små til de store virksomheder - Arkitekter, Rådgivere, Installatører, Håndværkere, og Entreprenører.

 

Hvor er vores koncept/produkt/ide om 5 år? *

EG har et strategisk fokus på at understøtte den grønne omstilling. Der er således fuld indsats på at fortsætte udviklingen i LCA-løsningen og andre tilsvarende tiltag. Allerede nu arbejdes der på en løsning understøttet af kunstig intelligens (AI), både for at gøre det nemmere at gennemføre LCA beregninger, men endnu vigtigere, at bidrage til at lave bedre byggeri med et lavere CO2 aftryk. Om 5 år er LCA-løsningen således yderligere væsentligt udbygget, og med integrationer til andre væsentlige løsninger til byggeriet. Vi forventer at den er godt udbredt og spiller en væsentlig faktor i at implementere og realisere grønne omstilling.

 

 

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.