Vi skal vælge teknologi, der skaber reel værdi, og holde installationerne så enkle, forståelige og udskiftelige som muligt

Hvad er en robust bygning for dig, og hvilke tre egenskaber er vigtigst for, at en bygning kan holde til fremtiden?

Man gør ikke nødvendigvis bygninger mere robuste ved at putte mere teknologi i dem. Tværtimod kan kompleksitet blive en risiko, hvor ressourcer bruges forkert i forhold til optimal teknisk / drift robusthed.

For mig er den robuste bygning den, der er:

• så enkel som mulig at drifte

• åben for forandringer

• designet til, at komponenter kan fejle og udskiftes uden at resten af bygningen bliver sat ud af spil.

Når det er sagt, er det også vigtigt, at bygningens ”nervesystem” skal kunne følge med tiden og fungere, når behovene og teknologien ændrer sig i bygningens levetid. Det er jo netop dette der giver robustheden.

De tre vigtigste egenskaber er fleksibilitet, driftsvenlighed og teknologisk åbenhed (åbne standarder). Installationerne skal kunne tilpasses nye anvendelser, fejl skal kunne findes og udbedres - og man skal kunne udskifte eller videreudvikle dele af bygningen uden at være tvunget til at starte forfra.

Hvilke udfordringer skal fremtidens bygninger først og fremmest kunne modstå – eksempelvis klimaforandringer, energikrise, teknologiske svigt eller ændrede brugerbehov?

Jeg tror, fremtidens bygninger først og fremmest skal kunne håndtere forandring. Det gælder både klima, energiforsyning, brugerbehov og teknologi.

Fra et teknisk driftsperspektiv betyder robusthed derfor ikke, at vi skal kunne forudsige alle fremtidige udfordringer, men at bygningen skal være konstrueret, så den kan tilpasses dem.

HVAC, belysning og øvrige installationer skal kunne ændres og optimeres, komponenter skal kunne udskiftes, og kritiske funktioner skal kunne fortsætte, selv hvis en del af teknologien svigter.

For mig er fleksibilitet derfor vigtigere end forsøget på at forudsige præcis, hvordan bygningen skal bruges om 20 år.

Hvordan sikrer vi, at bygninger kan tilpasse sig nye krav og behov over tid, uden at det kræver omfattende ombygninger eller store investeringer?

Vi skal grundlæggende stoppe med at projektere bygninger til én bestemt anvendelse. Vi ved ikke præcis, hvordan et kontor, en skole eller en anden bygning bliver brugt om 10 eller 20 år. Derfor skal installationerne være modulære, baseret på åbne standarder og kunne om konfigureres.

Hvis vi kan flytte en væg, ændre en zone eller ændre anvendelsen af et område og tilpasse HVAC, lys og styring gennem konfiguration frem for omfattende ombygning, så har vi skabt reel fleksibilitet. Fremtidssikring handler derfor mindre om at vælge den nyeste teknologi og mere om at undgå at bygge sig fast.

Hvilke konkrete valg i design, materialer, konstruktion eller drift har størst betydning for en bygnings robusthed – og hvor ser du de største muligheder for forbedringer i dag?

Jeg tror, den største forbedring ligger i, at vi bliver bedre til at projektere for drift og forandring og ikke kun for afleveringen. Vi skal vælge holdbare materialer, men også løsninger, der er modulære, tilgængelige og kan repareres og udskiftes.

Kravene fra EU til vores kommende BR-regulativ siger bl.a., at alt, der forbruger energi, skal kunne ”kommunikere med bygningsnervesystemet”. Det giver i min optik utrolig god mening at få indført.

På installationssiden handler det om åbne standarder, gode snitflader og om at kunne ændre HVAC, lys og styring uden omfattende fysisk ombygning. Og så skal vi blive bedre til at bruge de data, vi allerede har i bygningen, til løbende at kontrollere og optimere driften. Her kommer AI helt klar til at spille er kæmpe rolle fremover i forhold til drift optimering og anvendelse.

For mig er den robuste bygning derfor ikke den, hvor ingenting nogensinde går i stykker. Det er den, hvor vi har tænkt over, hvad vi gør, når det sker og hvordan vi løbende kan optimere.

Hvad er efter din mening den største barriere for at bygge mere robust i Danmark, og hvad skal der til for at overvinde den?

Den største barriere er, at vi stadig i for høj grad optimerer bygninger efter anlægsøkonomi og aflevering frem for efter hele bygningens levetid. En løsning, der er billigst i byggefasen, er ikke nødvendigvis den billigste eller mest robuste over 20 eller 30 års drift.

Vi skal derfor tænke drift, vedligeholdelse og fremtidige ændringer ind allerede i projekteringen. Det betyder blandt andet modulære installationer, åbne standarder, gode adgangsforhold og systemer, der kan om konfigureres frem for at skulle bygges om. Samtidig skal eventuelle driftsorganisationen tidligere ind i processen.

For mig handler robusthed heller ikke om at få mest mulig teknologi ind i bygningen. Det handler om at vælge den teknologi, der skaber reel værdi, og samtidig holde installationerne så enkle, forståelige og udskiftelige som muligt.

Vi skal kort sagt blive bedre til at optimere prisen på at eje og drive bygningen, samt få skabt et sprog for at værdien af det gode indeklima for mennesker og ikke kun prisen på at bygge den.